Stor stigning i e-handel i Polen

    Polakker_på_internettet_1


    WARSZAWA: Online shopping steg med 25 procent i Polen sidste år, viser ny opgørelse.


    Den samlede værdi af Polens e-handel er på cirka 21.500 millioner zloty. I 2012 steg e-handlen i Polen med cirka 25 procent.

    – Prognosen for 2013 forudser, at online markedet i Polen igen vil stige med mere end 20 procent, siger Stefan Nowak, der er management-konsulent for Nokaut.pl, til det polske nyhedsbureau PAP.

    Syv ud af ti

    72 procent af de polske internet-brugere siger, at de har købt vare på nettet, mens 60 procent oplyser, at det kun sker et par gange om året. 20 procent køber ind på nettet flere gange om måneden.

    Mest mobil-handel

    Trods stigningen i e-handel i Polen, venter analytikerne at m-handel, altså handel via mobiltelefonen, vil opleve den største vækst de kommende år.

    Det hitter

    Ifølge rapporten er de mest handlede artikler på internettet: bøger, cd’er, dvd’er, tøj, smykker og el-artikler.