
SWINOUJSCIE: Der er fundet store forekomster af gas og olie i Østersøen. Fundet er gjort 6 kilometer nord for den polske havneby Swinoujscie.
Det er fundet store forekomster af gas og olie i Østersøen, skriver flere polske medier. Fundet er gjort cirka 100 kilometer syd for Bornholm.
Et canadisk firma, der har udforsket potentielle energiforekomster ud for Polens nordlige Østersøkyst, hævder at have gjort det største oliefund i landets historie. Fundet omfatter også milliarder af kubikmeter naturgas.
(Fortsættes under)
Gas og olie i Østersøen
Central European Petroleum (CEP) meddelte mandag, at de har fundet en forekomst med 22 millioner tons olie og 5 milliarder kubikmeter gas ved Wolin East 1-brønden, som ligger omkring 6 kilometer fra havnebyen Swinoujscie i det nordvestlige Polen.
Selskabet er registreret i Canada, men udfører efterforskningsopgaver efter olieforekomster inden for EU. CEP fik rettighederne til at lede efter olie og gas gennem Wolin-koncessionen i 2017 af Polens daværende nationalistiske regering.
– Dette er et historisk øjeblik for både Central European Petroleum og den polske energisektor, skriver selskabet.
Flere brønde undersøges
Det polske erhvervsmagasin Business Insider skriver, at CEP’s nyligt annoncerede opdagelse kun vedrører én brønd. De samlede reserver i hele Wolin-koncessionen forventes at nå 27 milliarder kubikmeter gas og 33 millioner tons olie.
Det vil kunne mere end fordoble Polens eksisterende anslåede oliereserver, som lå på 20,24 millioner tons olie og olieprodukter i 2023, rapporterer tv-stationen TVN. Eurostat-data viser, at Polen brugte omkring 30 millioner tons olie og olieprodukter i 2023. Det årlige naturgasforbrug er på omkring 20 milliarder kubikmeter.
Mere grønt end sort
I juni blev det polske energiforbrug af kul til elproduktion, overhalet af grøn strøm fra vindmøller og solceller.





