Polske togpassagerer kan fra 2011 se frem til at få penge tilbage. hvis toget ikke kører planmæssigt. EU kræver, at medlemslandenes togselskaber kompensation, hvis toget forsinket mere end en time. Foto: polennu.dk
WARSZAWA: Hvert tredje tog er forsinket i Polen. Det vil koste omkring 47 milliarder zloty at bringe jernbanenettet op på et tidssvarende niveau, skriver Gazeta Wyborcza.
Fem år og en måned. Så meget var de polske tog forsinket i løbet af første halvår 2010, hvis man ligger alle uregelmæssigheder sammen, oplyser avisen Gazeta Wyborcza.
17 minutter i snit
Ud af i alt næsten 715.000 togafgange var hver tredje forsinket. I gennemsnit nåede togene 17 minutter senere frem, end de skulle ifølge køreplanen.
Overraskende nok har forsinkelserne især ramt Intercity og Eurocitytog, som ellers burde være af en højere standard end de øvrige tog i Polen.
Dårlige skinner
De polske statsbaner, PKP, står for togdriften i landet. Selskabets Inytercitychef Gregory Medza erkender overfor Gazaeta Wyborcza, at der har været problemer med Intercitytogene, men han mener, at de fleste problemer skyldes dårlige skinner.
Ansvaret for skinnerne hører under et selvstændigt selskab PKP PLK. Zbigniew Szafranski er direktør for selskabet, og han afviser, at skinenproblemer er hovedårsagen til forsinkelserne.
Kun i fire ud af ti tilfælde er det banelegemet, der er årsagen til, at et tog kommer for sent, siger han til Gazetta Wyborcza.
Dyr renovering
Ifølge avisen er de to direktører dog enige om, at det er nødvendigt med en en renovering af skinnerne.
Gazeta Wyborcza oplyser, at skal skinnerne bringes op på et tidsvarende niveau, vil den samlede udgift blive på 47 milliarder zloty.