WROCLAW: Påsken er højtid i både Polen og Danmark, men Skærtorsdag og Langfredag er ikke helligdage i Polen.
Påsken er en kristen højtid som et minde om Kristi død og opstandelse, og påsken bliver da også fejret i både Polen og i Danmark. Selv om begge nationer har deres påsketraditioner fra kristendommen, er der forskelle på fejringen af højtiden.
Påskeægget er fælles
En fælles påsketradition er dog påskeæg – i Polen er det hårdkogte æg som bliver pyntet og dekoreret, i Danmark er det som regel et chokoladeæg eller et papæg fyldt med chokolade og slik.
Fælles for begge lande er også påskeæg og -harer og -kyllinger i chokolade brugt som gave, ikke mindst til børn og unge.
Påske i Polen
Påskedagene fejrer man traditionen tro med familie og venner.
De vigtigste dage i den Store Uge, som fejres til minde om Kristi sidste dage før korsfæstelsen, er Skærtorsdag, Langfredag og Påskelørdag. I kirkerne bliver holdt Triduum Paschale – særlige gudstjenester: Skærtorsdag til minde om Kristi indstiftelse af nadveren. Langfredagens gudstjeneste er en stille gudstjeneste uden orgel og klokker, og der bliver læst fra Kristi lidelseshistorie. Påskelørdag om aftenen bliver holdt Påskelørdagsgudstjenester.
Skærtorsdag og Langfredag er ikke helligdage i Polen.
Madvelsignelse
Det er en polsk tradition at få maden, som man spiser påskesøndag, velsignet i kirken påskelørdag. I en smukt pyntet kurv lægger polakker alt den mad de vil spise til morgenmad påskesøndag: hvid pølse, skinke, hårdkogte æg, brød, salt, fintrevet peberrod, bagværk. Mange børn har også deres egen kurv, som de tager med i kirken for at få den velsignet.
Det er en skik, efter madvelsignelsen at lægge fx et æg eller en lille kage i en kurv i kirken til dem som har brug for hjælp.
Påskesøndag
Påskens vigtigste måltid er morgenmaden påskesøndag. Til morgenmaden inviterer man ofte også familien, og man spiser den mad man har fået velsignet påskelørdag. Skikken er at alle skal smage bare et lille bid af den velsignede mad. Ægget er i Polen et symbol for påske, og det er med ægget man fremsiger lykønskninger.
Påskemandag
Smigus-Dyngus er en gammel polsk skik, og 2. påskedag bliver også kaldt Lany Poniedzialek. Skikken går ud på at man besprøjter hinanden med vand. Til det formål bruger man fx små vandpistoler eller en særlig anordning i form af et æg med et lille hul. Nogle gange går det meget voldsomt for sig når legesyge drenge hælder en spand vand eller to på piger og andre forbipasserende. Det bemærkelsesværdige er at skikken i de seneste år synes at være på retræte, og det foregår ikke længere på en voldsom måde.
Påske i Danmark
Påskedagene fejrer man ligesom i Polen med familien og venner. Der er dog større tradition for at tage på påskeferie til udlandet.
En særlig påsketradition er et gækkebrev. Brevet kaldes et gækkebrev fordi det oprindeligt indeholdt en vintergæk – en af forårets første blomster. Brevet klippes i papir med et mønster og sendes anonymt, dog med punktummer i stedet for afsenderens navn og en kort sætning: Mit navn der står med prikker. Brevet indeholder ofte et kort digt. Ideen med gækkebrevet er at hvis man ikke kan gætte hvem afsenderen er, skal man give en lille gave, fx et påskeæg.
Skærtorsdag, Langfredag, Påskelørdag
Skærtorsdag og Langfredag er hellige dage. Der holdes ligesom i Polen gudstjenester til minde om Kristi sidste dage.
Påskedagene
I påskedagene mødes danskere til påskefrokoster hvor der bliver serveret æg, sild, lam. Påskefrokosterne bliver ledsaget af påskebryg – et øl brygget specielt i anledning af påske.