
KRAKOW: Storme og regn skaber kaos i det sydlige Polen. Det kraftige vejr var værst i nat men fortsætter de næste dage.
Storme og kraftig regn skaber kaos. Flere steder i det sydlige Polen er områder oversvømmet og veje af blokeret af væltede træer og vandmasser.
Det meteorologiske kontor udsendte natten til torsdag advarsler om ekstremt vejr for 12 af Polens 16 regioner. Værst i det sydlige Polen.
Redningskørertøjer blev kaldt ud 380 gange i den sydlige Schlesiske region, hvor mere end 2.300 brandmænd m/k har kæmpet mod vandmasserne.
(Fortsættes under)
50 liter vand på en time
I Jastrzębie-Zdrój tæt på den tjekkiske grænse var mange veje var lukket på grund af oversvømmelser, mens der i den nærliggende by Ruda Śląska faldt 50 liter regn pr. kvadratmeter på en enkelt time. Den kraftige vind mål op til 75 km/t.
Hård nat til torsdag
Borgmesteren i Jastrzębie-Zdrój siger, at redningstjenesterne havde formået at få situationen under kontrol.
– Det var en hård nat, sagde Michał Urgoł og henvendte sig derefter til redningstjenesterne.
– Mange tak for jeres engagement og indsats i at håndtere situationen – jeres erfaring og parathed til at hjælpe har hjulpet beboerne, sagde borgmesteren.
Mere uvejr på vej
Vejret i de følgende dage byder på mange kraftige storme og regnbyger, som kan være voldsomme.
Fredag vil det tordne og regne i alle regioner i Polen. Den kraftige nedbør vil gå værst ud over de vestlige og nordlige regioner. Temperaturerne kan komme op på 26 grader.

