fabianski
SWANSEA: Den polske målmand Lukasz Fabianski har haft en forrygende sæson i klubben Swansea, der spiller i Premier League. Det har sikret ham en plads på flere udgaver af årets hold

I syv sæsoner var polske Lukasz Fabianski reservemålmand i den engelske topklub Arsenal, hvor han i alt kun spillede 32 kampe. Så skiftede han til Swansea City, fik fast spilletid og forrygende succes.

Swansea sluttede sæson på en syvendeplads i den engelske Premier League. Det er klubbens bedste placering nogensinde.

Lukasz Fabianski bliver fremhævet som en af de nøglespillere, der var med til at sikre den historiske placering.

Tæt på gylden handske

Den polske målmand lå længe i toppen i kampen om at vinde ”The Golden Glove”, som går til den målmand i Premier League, der i løbet af sæsonen har flest ”clean sheets”, det vil sige kampe, hvor han ikke lukker mål ind.

Lukasz Fabianski hold buret rent i 13 kampe, men blev til sidst slået af Manchester Citys målmand Joe Hart, som der ikke blev scoret imod i 14 kampe.

Alligevel bliver Lukasz Fabianski valgt som målmand på nogle af de ”Årets Hold”, som diverse medier sætter ved afslutningen af sæsonen.

Meget at forbedre

Fodboldsitet fourfourtwo.com skriver, at Fabianski har haft en ”stjernesæson” i Swansea.

– Han 13 clean-sheets blev kun over overgået af Joe Harts 14, men hans 137 redninger kunne ingen matche, skriver fourfourtwo.com.

Sportskanalen Eurosport vælger også Fabianski som målmand på sit årets hold.

Selv siger Lukasz Fabianski om den netop afsluttede sæson:

– Jeg har virkelig været tilfreds med min indsat i denne sæson, men jeg ved også, at jeg har meget, der skal forbedres i næste sæson.