Sverige afviser at udlevere mistænkt polak

    stefan_michnik

    Den 89-årige Stefan Michnik kan blive i Sverige, efter at en domstol har afvist at udlevere ham til Polen for mistanke om forbrydelser under kommunismen i begyndelsen af 1950’erne. Arkivfoto.


    GÖTEBORG: Svensk byret har afvist at udlevere en 89-årig polak, der er mistænkt for at have udstedt dødsdomme under kommunismen i 1950’erne.


    En dommer i Göteborg har afvist af efterkomme en international arrestordre på den 90-årige polak Stefan Michnik. Han er halvbror til Adam Michnik, stifteren af den regeringskritiske avis Gazeta Wyborcza og kendt fra det polske oprør mod kommunismen i Solidarnosc i 1980’erne.

    Dommer under kommunismen

    Det polske regime havde udstedt en ny international arrestordre på 89-årige, da han ifølge anklagen mistænkes for – som dommer – at have afgivet dødsdomme under kommunismen i Warszawa fra 1951 til 1953.

    Den svenske dommer Mats Hagelin begrundede beslutningen med, at de forbrydelser som den 90-årige er mistænkt for, ligger så langt tilbage i tiden, at han ikke efter svensk lov kan straffes. Og da Michnik i dag er svensk statsborger, vil Sverige ikke udlevere ham.

    Flygtede i 1968

    Stefan Michnik flygtede til Sverige i 1968, da det kommunistiske regime indledte en klapjagt på modstandere af det daværende regime. I 2010 afviste Sverige også at udlevere den 89-årige til Polen.