Bronislaw_Komorowski_udnævner_Tadeusz_Mazowiecki_til_sin_stratetiske_rådgiver
WARSZAWA: Polen første statsminister efter kommunismens fald, Tadeusz Mazowiecki, er udnævnt til strategisk rådgiver for præsident Bronislaw Komorowski.

Polens første statsminister efter kommunismens fald, Tadeusz Mazowiecki, er blevet udnævnt til strategisk rådgiver for den nyvalgte præsident, Bronislaw Komorowski, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Illegal redaktør

Tadeusz Mazowiecki er 83 år og blev valgt ved det første delvise frie valg i Polen, den 4. juni 1989, der blev vundet af Solidarnosc.

Før det var Tadeusz Mazowiecki redaktør af den illegale avis Solidarnosc, og han var formand for den ekspertgruppe, der skulle forberede Rundbordssamtalerne i slutningen af 1980erne, der førte til demokrati i Polen.

Strategisk rådgiver

Tadeusz Mazowiecki skal fremover være den polske præsidents særlige strategiske rådgiver, og er indsat i embedet ved en ceremoni i præsidentpaladset.

Præsident Bronislaw Komorowski udnævnte ved samme lejlighed en række øvrige politikere, økonomer og diplomater som rådgivere. De øvrige der blev udpeget er Henryk Wujec, Roman Kuzniar, Jan Litynski, Jerzy Osiatynski og Jerzy Pruski.

Debat i paladset

Polens præsident Bronislaw Komorowski sagde ved ceremonien, at han har samlet et hold af mennesker, der kan gøre præsidentpaladset til et rum for debat, et samlingssted for forskellige politiske grupperinger og et forum, hvor der kan udvikles nye ideer til gavn for alle polakker.