Regeringen og USA vil ikke have atomvåben til Polen

præsident
Polens præsident tilbyder nu igen, at der skal sendes atomvåben til Polen. Ideen er flere gange afvist og USA, ligesom statsministeren sidste år sagde, at der ikke skal atomvåben til Polen. Arkivfoto.

WARSZAWA: Atomvåben til Polen. Den afgående polske præsident har igen skabt overskrifter. Denne gang med en sikkerhedspolitisk kommentar.


Atomvåben til Polen? Den polske præsident Andrzej Dudas tilbud om at tilbyde plads til atomvåben i Polen, imponere ikke hverken NATO eller USA. Her ved man godt, at det ikke er den polske præsident der tegner udenrigspolitikken, men derimod regeringen. Statsminister Donald Tusk har da også gentagne gange udtrykt, at man ikke ønsker atomvåben på polsk jord. Men trods den kendsgerning, har den afgående polske præsident skabt overskrifter.

Tidligere afvisninger af atomvåben

Den tidligere Kaczynski-regering, der var fra samme parti som præsidenten, ledet af statsminister Mateusz Morawiecki, forsøgte allerede i juni sidste år at overtale USA til at sende atomvåben til Polen. Den gang sagde John Kirky, at USA ikke ser behovet for at ændre deployeringen af sine atomvåben. Det er en kendt sag, at den tidligere regering har forsøgt at få atomvåben til landet, lige som det er kendt at USA blankt har afvist ideen.

Siden 2009 og frem til i dag er der amerikanske atomvåben på europæisk jord i Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Tyrkiet. Og det ser USA ingen grund til at ændre på.

(Fortsættes under)

Klar besked fra USA: Ingen atomvåben til Polen

Reaktion fra Moskva

Den polske præsidents tilbud tages ikke alvorligt mange steder, men Kremls talsmand reagerede omgående på den polske præsidents tilbud. På en pressebriefing mandag sagde Dmitry Peskov, at det russiske militær vil tage de nødvendige skridt for sikre landets sikkerhed i tilfælde af deployering af amerikanske atomvåben i Polen.

– Hvis sådanne planer gennemføres, vil militæret analysere situationen og under alle omstændigheder træffe alle nødvendige gengældelsesforanstaltninger for at garantere vores sikkerhed, sagde Kreml-talsmanden.

I Polen skaber præsidentens eneudtalelse ikke de store overskrifter.

Præsident i Det Hvide Hus

Det er ikke første gang, at den polske præsident Duda har skabt overskrifter i forbindelse med besøg i USA. Her er det fra 2022.

Prezydent Duda and friend in dick.

Viden er våben

Atomvåben til Polen eller ej, så er en ting sikkert: Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.