Tidligere ambassadør i Polen får igen pris i Ukraine

ambassadoer_henryka_ole_egberg_billund_roed_snor
Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, der tidligere var ambassadør i Polen, har endnu engang fået en pris i Ukraine. Her ses han sammen med Polens daværende ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys i Billund Lufthavn. Arkivfoto.

KIEV: Danmarks ambassadør i Ukraine, der tidligere var ambassadør i Polen, har igen fået en pris i Ukraine. Denne gang som Årets Diplomat.


Danmarks populære ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, har igen modtaget en pris i Ukraine. Lørdag blev han Årets Diplomat i Ukraine. Det er et bredt udsnit af ukrainere, der har tildelt den danske ambassadør titlen.

Warszawa før Kiev

Ambassadøren er også kendt i polske kredse, da han før han kom til Kiev var dansk ambassadør i Ukraine. I hans tid er relationerne mellem Polen og Danmark øget markant, og de to lande kan i år fejre 400 års forbindelser. Danmarks anden repræsentation blev oprettet i Gdansk i 1625.

(Fortsættes under)

Danmarks nye ambassadør i Polen er taget i ed

– Det er et udtryk for den store taknemmelig, man møder i det ukrainske samfund, og som jeg jo oplever som dansk repræsentant hernede, siger Ole Egberg Mikkelsen til TV2. Han afviser, at det er hans ære, men derimod staten, regeringen og de mange danske frivillige der støtter Ukraine, der er baggrunden for prisen.

(Fortsættes under)

Danmarks ambassadør i Polen takker af

Ikke den første pris i Ukraine

Det er ikke den første pris i Ukraine, som Ole Egberg Mikkelsen er modtager af. I september 2023 tildelte borgmesteren i ​​Mykolaiv – Oleksandr Sienkevych – ambassadøren æresudmærkelsen “For tjeneste for byen Mykolaiv”.

Ambassadør Ole Egberg Mikkelsen blev den første diplomat, der nogensinde har gjort tjeneste i Ukraine, der har modtaget hæderen. Dengang sagde Mikkelsen:

En pris til Danmark

– Det er ikke en pris til mig personligt, selvom jeg er utrolig stolt over at modtage den. Det er først og fremmest en pris til den danske regering og befolkning, det utrættelige personale på den danske ambassade, gode kolleger i Udenrigsministeriet i København og ikke mindst danske og internationale humanitære organisationer, som alle har været afgørende for at gøre partnerskabet mellem Danmark og Mykolaiv til en stor succes under meget vanskelige omstændigheder, sagde ambassadøren.

– Vi kan ikke vente på fred og en stor plan for genopbygningen. Vi er nødt til at starte nu, og det er det, vi har gjort i Mykolaiv. Danskerne er stolte af at være partnere i ‘Heltenes By’, sagde Ole Egberg Mikkelsen dengang.

Polens ambassadør i Danmark stopper