Tidligere dansk ambassadør fortæller om sine år i Polen

    Thomas_Møller_0

    Danmarks ambassadør under det danske EU formandskab i 2012, Thomas Østrup Møller, fortæller om sine år i Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Danmarks tidligere ambassadør i Polen, Thomas Østrup Møller, fortæller om sine år i Polen fra 2010 til 2012.


    Polsk-dansk Handelskammer (PDCC) indbyder interesserede til fyraftensmøde med den tidligere danske ambassadør i Polen, Thomas Østrup Møller.

    Travl dansk-polsk tid

    Thomas Østrup Møller var ambassadør i en af de mest travle og hektiske perioder i samarbejdet mellem Polen og Danmark. Da Thomas Østrup Møller boede i Warszawa var han en af nøglepersonerne under EU formandskaberne i Polen og Danmark, og han var ambassadør i tiden op til EM 2012 i fodbold, som blev spillet i Polen og Ukraine.

    Stor respekt og folkelighed

    Trods de bare to år i Polen, opnåede Thomas Østrup Møller stor respekt i den polske hovedstad, og blandt danskerne i Polen blev han hurtig kendt for at invitere til folkelige arrangementer. I dag har Thomas Østrup Møller en chefstilling i Udenrigsministeriet.

    – Vi er glade for og stolte over, at Thomas Østrup Møller fortæller om os en af de mest spændende dansk-polske perioder, siger Egil Rindorf der er ny formand for Polsk-dansk Handelskammer.

    Flere arrangementer

    Arrangementet finder sted den 24. oktober kl. 15.00 i Udenrigsministeriet i København, hvor der dagen igennem vil blive gennemført flere dansk-polske arrangementer.

    LÆS MERE
    Polsk-dansk Handelskammer: Mine år som ambassadør i Polen

    Polsk-dansk Handelskammer (PDCC) står bag arrangementet i samarbejde med Udenrigsministeriet og polennu.dk.