Tidligere forsvarsminister i slagsmål – politiet greb ind

Tidligere forsvarsminister Antoni Macierewicz var rodet ind i slagsmål foran Smolensk statue i Warszawa. To gange måtte politiet gå imellem den tidligere PiS-minister og aktivister, der mener at det var Kaczynskis skyld at ulykke indtraf. Foto: PN Teknik.

WARSZAWA: Polens tidligere forsvarsminister Antoni Macierewicz kom i slagsmål foran Smolensk statue. Politiet måtte gribe ind.


Polens tidligere forsvarsminister Antoni Macierewicz kom i slagsmål foran Smolensk statue i Warszawa. Det er den 10., og som hver den 10. i en måned siden 10. april 2010, har det tidligere regeringsparti markeret ulykken, og med gentagne budskaber om at de daværende regeringschefer Donald Tusk og Vladimir Putin havde planlagt flyulykken.

Krans med særligt budskab

Den tidligere forsvarsminister blokerede vejen for aktivister, der vil lægge en krans med teksten:

– Til minde om 95 ofre for Lech Kaczyński, som ignorerede alle procedurer og beordrede piloterne til at lande i Smolensk under ekstremt vanskelige forhold. Hvil i fred. Den polske nation.

Den kendte aktivist Zbigniew Komosa, som også partiformand Jaroslaw Kaczynski (PiS) har slået på, blev blokeret af Antoni Macierewicz, da han ville lægge kransen. Kaczynskis overfald på Komosa har betydet, at Kaczynskis politiske immunitet i sidste uge blev ophævet af det polske parlament.

LINK: Se klip fra konfrontationen (X-twitter)

Anbefaling: Stil Jaroslaw Kaczynski for en dommer

Tidligere forsvarsminister to gange

Da det første forsøg på at aflevere kransen mislykkedes, forsøgte aktivisterne to timer senere, hvor den tidligere forsvarsminister lavede benspænd. Igen måtte politiet gribe ind, og skille parterne ad.

Partiformand Jaroslaw Kaczynski, der tiltales for vold mod aktivist, var også til stede. Han sagde:

– De, der står her, er Putins agenter. Uforskammet, fordi vores land desværre stadig er hjælpeløst over for den forsamling (…) Men tiden vil komme, hvor det slutter, sagde Jarosław Kaczyński (PiS).

Det er nu op til aktivisten Zbigniew Komosa om han vil melde den tidligere forsvarsminister til politiet, ligesom han anmeldte Kaczynski, der nu kan tiltales for vold, efter anmodning fra politiet i Warszawa.

Forsvarsminister tilbød ekspert penge for at fuske

Flere nyheder fra Polen?

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark