Tidligere_præsident_i_Polen_vil_samle_ny_polsk_venstrefløj
WARSZAWA: Polens tidligere præsident, Aleksander Kwasniewski, vil samle en ny venstreorienteret opposition til regeringen i Polen.

Polens tidligere præsident, Aleksander Kwasniewski, der førte Polen ind i EU, har efter et møde med Palikot Bevægelsen, sagt at han vil danne en venstreorienteret opposition, der kan tage kampen op mod Donald Tusk og hans centrum-højre parti, Borgernes Platform.

Palikot Bevægelsen fik 10 procent af stemmerne ved seneste valg.

Fælles 1. maj

Aleksander Kwasniewski, siger, at han vil tage initiativ til en demonstration 1. maj, på arbejdernes internationale kampdag, hvor han vil samle alle centrum-venstre-og venstreorienterede grupper i Polen.

Klar til næste valg

– Min plan er, at når vi kommer til næste valg, så skaber vi en slags centrum-venstre koalition, for at give et signal til venstreorienterede vælgere, at der er et alternativ til regeringspartiet Borgernes Platform, siger Aleksander Kwasniewski til det polske nyhedsbureau, PAP.

– Det er målet, nu må vi ske om det vil fungere? Vi får se. Men som venstrefløjsveteran, så ser jeg gerne målet bliver nået.

Fælles liste til EU-valg

Aleksander Kwasniewski foreslog også, at de venstreorienterede kandidater til næste EU-valg, stiller op på en fælles liste.

Kommunist

Aleksander Kwasniewski er tidligere kommunist, men vandt over Lech Walesa ved præsidentvalget i 1995, og var præsident fra 1995 til 2005, og er dermed den første genvalgte præsident i et frit Polen.