Tidligere statsminister danner nyt parti

Polen
Tidligere statsminister danner nyt parti. Det bekræftede Mateusz Morawiecki onsdag. Han tager 40 medlemmer af parlamentet fra PiS med sig i det nye parti. Foto: FB/MM.

WARSZAWA: Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) tidligere statsminister danner nyt parti. 40 parlamentsmedlemmer er med.


Polens tidligere statsminister danner nyt parti. Mateusz Morawiecki, der blev valgt for Lov og Retfærdighed (PiS), har nu bekræftet, at den gruppe på 40 parlamentsmedlemmer han har dannet med navnet Udvikling Plus (Rozwój Plus), nu vil løsrive sig fra PiS og vil danne sit eget parti.

Det kommer efter interne stridheder mellem den tidligere statsminister og finansminister, og så PiS-partiets stærke formand, Jaroslaw Kaczynski.

(Fortsættes under)

Ny Kaczynski ballade: 40 folkevalgte er på vej ud

Ingen muslimer i Europa

Mateusz Morawiecki siger at det nye parti vil være et mere moderat, centrum-højre parti, der vil fokusere på økonomisk udvikling fremfor “ideologiske stridigheder” om abort eller ægteskab af samme køn. Morawiecki gjorde det dog klart, at han fortsat har en stejl holdning til migration og sagde, at han ønsker “nul muslimske migranter”, heller ikke de lovlige i Europa.

Han udelukkede også at han under nogen omstændigheder vil samarbejde med den nuværende statsminister Donald Tusk, men er parat til at samarbejde med det centrum-højreorienterede Polske Folkeparti (PSL), som er en del af Tusks nuværende regeringskoalition. Den nye partiformand vil også samarbejde med den højreekstreme oppositionsgruppe Konføderationen.

Den nye partiformand sagde også, at PiS var styrtdykket i meningsmålingerne til under 25 procent – det laveste niveau i 14 år. Ifølge flere målinger er det rettelig 16 procent, det laveste niveau i 21 år.

Da Mateusz Morawiecki var regeringschef i 2023, fik partiet næsten 35 procent.

Dårligste måling for oppositionsparti i 21 år