To personer anholdt for falske bombetrusler

    Siekiewicz,_MSW,_25

    Polens indenrigsminister Bartlomiej Sienkiewicz roste polsk politi og myndigheder for håndteringen af tirsdagens bombetrusler. FOTO: Polens indenrigsministerium.


    WARSZAWA: Polsk politi sætter de to anholdte i forbindelse med tirsdagens bombetrusler mod 22 offentlige bygninger.


    Allerede tirsdag aften blev to personer anholdt sigtet for at have forbindelse til tirsdagens bombetrusler mod 22 offentlige bygninger i polske byer.

    Brugte udenlandske servere

    – Gerningsmændene har betjent sig af raffinerede teknikker for at dække deres spor, sagde Polen indenrigsminister Bartlomiej Sienkiewicz tirsdag aften på et pressemøde. De afsendte trusselsmails har blandt andet været omkring servere i USA, Tyskland og Frankrig.

    Professionel håndtering

    Den polske indenrigsminister udtrykte på et pressemøde onsdag stor tilfredshed med politiets hurtige og professionelle efterforskning, der har krævet et omfattende analysearbejde. Over 400 betjente har deltaget i opgaven, mens polske specialstyrker har stået for anholdelserne.

    De 22 offentlige institutioner fik også ros af ministeren for at klare evakueringerne i god ro og orden. Falske bombetrusler er ikke et ukendt fænomen, men omfanget af tirsdagens trusler var usædvanligt. I alt blev 22 offentlige bygninger evakueret for 2760 personer.

    ‘Forbrydere eller bøller’

    På tirsdagen pressemøde kunne indenrigsministeren ikke oplyse den første anholdtes identitet. Til det sagde Polens statsminister, der også var til stede: “Men du kan til gengæld sige, at han virker usympatisk”.

    Statsministeren lagde vægt på, at bombetruslerne ikke har udgjort nogen national trussel og betegnede sin forventning til gerningsmændene som enten uansvarlige bøller eller forbrydere. Begge ministre understregede, at truslerne kan straffes med op til 8 års fængsel.