To politikere med polske rødder i Folketinget

Danmark har tirsdag valgt 179 nye medlemmer til Folketing. Onsdag kom resultatet – to af medlemmerne har polske rødder. Billedet er fra Lech Walesa besøg i Folketinget i september 2019, hvor han bliver vist rundt af Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen og hans stab. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

KØBENHAVN: Danskerne har valgt to politikere med polske rødder til Folketinget. Den ene har fået debut – for den anden er der tale om genvalg.


De danske vælgere har valgt to politikere med polske rødder ind i det nye Folketing. Det skriver det polske nyhedsbureau PAP.

(Fortsættes under)

INDBLIK: Far flygtede fra Iran – mor fra Polen

Resultatet af det danske valg tirsdag kom onsdag, og selv om det politiske landskab i Danmark er blevet uklart, så står det klart at det blev til genvalg af Monika Rubin, Moderaterne.

Det bliver den anden periode for 38-årige Rubin, der er født i Danmark i en polsk-iransk familie. Monika Rubin er læge med speciale i sundheds spørgsmål, skriver PAP.

LINK: Monika Rubin hjemmeside

(Fortsættes under)

Monika Rubin: Politisk ordfører med polsk baggrund  

Debutant fra Hjørring

Det andet medlem med polske rødder er Thomas Klimek, Socialdemokratiet. 49-årige Klimek er efterkommer af en smed fra Polen, der kom til Danmark i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Det er hans debut i Folketinget, og han må nu forlade posten som viceborgmester i Hjørring, for at hellige sig arbejdet i Folketinget. Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater.

Thomas Klimek er også en efterspurgt foredragsholder, og giver foredrag om Polen og om den tidligere præsident og modtager af Nobels Fredspris Lech Walesa.

Danmark og Polen

I et interview med PAP udtrykte Rubin og Klimek stor interesse for polske anliggender og dansk-polsk samarbejde. Klimek sagde til PAP, at Polen er ved at blive et af de vigtigste lande for Danmark. Klimek mener, at Polen er på vej til at overtage Tysklands betydning for Danmark.

LINK: Thomas Klimek hjemmeside

41.000 polakker kan stemme til valget i Danmark

Stemmesluger med polsk baggrund ny statsminister?