To polske byer er blandt de sikreste i Europa

To polske byer er blandt de ti mest sikre turiststeder i Europa, viser en ny opgørelse der er gengivet af Euronews. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

LYON: To polske byer er blandt de sikreste i Europa, når det gælder kriminalitet, viser ny undersøgelse der er gengivet af Euronews.


Der er to polske byer på listen over de ti mest sikre rejsedestinationer i Europa. Det viser en opgørelse fra britiske Riviera Travel, der er gengivet af Euronews.

To polske byer

Nummer tre på listen over de sikreste rejsemål i Europa er den polske hovedstad Warszawa, og Krakow er nummer fem på listen.

Safe Destinations Index er kommet frem til resultatet, efter at have analyseret europæiske destinationer ud fra aktuelle kriminalitetsniveauer og ud fra tendenserne gennem de seneste fem år.

Warszawa – nummer 3

Warszawa sikrede sig tredjepladsen med en sikkerhedsscore på 60,2. Mens den polske hovedstad har oplevet en moderat stigning i kriminalitet i løbet af de sidste fem år, er det samlede niveau fortsat meget lavt.

– Betydelig genopbygning efter krigen og stilfulde moderne distrikter har tiltrukket horder af besøgende, der ønsker at udforske genopbyggede historiske kvarterer, skriver Euronews.

Synligt politi og faldende arbejdsløshed i Polen har yderligere styrket sikkerheden og gjort aftenturene i byen sikre for de rejsende.

Krakow – nummer 5

Krakow, som er den eneste polske storby der ikke blev udbombet af tyskerne under afslutningen af Anden Verdenskrig, Krakow – er nummer fem på listen med en sikkerhedsscore på 64,3. Ifølge analysen skyldes den lave kriminalitetsrate en stærk polititilstedeværelse i turistområderne.

– Krakow fremmer en turistvenlig holdning, hvor den gamle bydel og andre vigtige turistknudepunkter er overfyldte og godt oplyste, skriver Euronews. Sikker offentlig transport gør byen meget tilgængelig, og det betyder også, at turister har mulighed for at besøge de historiske gader uden frygt.

Det sikreste turiststed i Europa er ifølge Euronews Dubrovnik i Kroatien, og på anden pladsen er det Estlands hovedstad Tallinn – stedet hvor Dannebrog ifølge fortællingerne faldt ned fra himlen.

Link: SE TOP 10 LISTEN

Polen er blandt verdens sikreste og roligste lande

 

stop fordomme polske