To polske regioner har flest nye corona smittede

Antallet af polakker der dagligt bliver smittet med covid-19 sygdommen er faldende, selv om tirsdagens tal er lidt højere end mandagens. Foto: Monika Raj.

WARSZAWA: Fredag var der 309 nye bekræftede corona-smittede i Polen. De fleste nye tilfælde kommer fra to regioner i Polen.


Lørdag morgen var der konstateret 31.620 personer syge af covid-19. Det samlede antal dødsfald, der er bekræftet som corona-tilfælde af myndighederne, er 1.346.

De fleste tilfælde var i Katowice området, hvor flere kulminer er blevet lukket på grund af voldsom smittespredning. Her blev 114 polakker konstateret positive for covid-19. Sammen med Warszawa regionen, der havde 52 nye tilfælde, tegner de to områder sig for halvdelen af nye polske tilfælde.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

12 døde fredag

Fredag døde 12 personer med covid-19 i kroppen. De seks af dem var mænd i alderen fra 62 til 80 år, mens det tilsvarende antal kvinder var i aldersgruppen 78 til 90 år, oplyser Polens sundhedsministerium.

1.931 patienter er indlagt i Polen med covid-19, og 72 af dem er i respirator. 96.795 er i karantæne, og 18.611 er under særlig observation.

På den positive side, er 16.182 mennesker kommet sig, efter at have været covid-19 syge.

Selv om mange corona-restriktioner er blevet lempet i Polen, så er der fortsat en række forhold man skal være opmærksom på i Polen. Læs den officielle opdaterede vejledning herunder på dansk.

LINK TIL INFO PÅ DANSK OM CORONA-REGLER I POLEN

Mere om covid-19 i Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.