To polske søfolk ombord på kapret supertanker

    Sirius_Star

    Polske sømænd er en del af besætningen på det kaprede skib Sirius Star.


    Kaptajnen og en af de øvrige søfolk ombord på den kaprede supertanker Sirus Star er er fra Polen. Den polske anklagemyndighed indleder nu en efterforskning af sagen.


    Den polske anklagemyndigheds afdeling i Szczecin (Stettin) meddelte fredag, at den indleder en officiel efterforskning af kapringen af supertankeren Sirius Star.

    To polske statsborgere befinder sig ombord på det kaprede skib, og en af dem – skibets kaptajn – kommer fra byen Gryfino tæt på Szczecin.

    Efterforskningen går i gang, fordi de polske myndigheder ifølge landets straffelov også skal søge at retsforfølge personer, der har begået kriminalitet mod polske statsborgere i udlandet.

    I sidste ende betyder det, at den polske anklagemyndighed skal forsøge at få de somaliske pirater, der kaprede Sirius Star, stillet or retten. En talsmand for kontoret i Szczecin erkender, at det nok er tvivlsomt, om det lykkes.

    Søfolk fra fem nationer

    Sirius Star blev kapret 16. november omkring 420 sømil sydøst for den kenyanske havneby Mombassa.

    Det 332 meter lange skib fragter en last på 200 millioner tønder råolie. Værdien af lasten er anslået til cirka 600 millioner kroner. Den 25 mand store besætning består ud over de to polakker af søfolk fra Philippinerne, Storbritannien, Kroatien og Saudi Arabien.

    Pirater vil forsvare deres bytte

    Efter alt at dømme er besætningen i god behold. Piraterne forhandler med repræsentanter for rederiet Vela International Marine Ltd om en løsesum for det kaprede skib.

    En talsmand for piraterne siger, at han håber, at skibet ejer er kloge nok til ikke at tillade et militært angreb mod skibet. Hvis det sker, vil piraterne forsvare deres bytte, erklærer han.

    Hør interview fra BBC med kaptajn Marek Nishky