Tobaks gigant bygger flere fabrikker i Polen

    Cigaretter_stiger_i_Polen_Torben_Hansen_1

    Verdens fjerdestørste producent af tobak, satser på Polen som nyt marked og bygger sin tredje fabrik i landet. Foto: Tommy Häggmark.


    WARSZAWA: Verdens fjerde største tobakskoncern Imperial Tobacco bygger flere fabrikker i Polen.


    Verdens fjerdestørste tobaksproducent, Imperial Tobacco, lukker fabrikker i Frankrig og England, for at flytte produktionen til Polen, oplyser selskabet.

    900 mister job

    Selskabet står blandt andet bag mærkerne Gauloises Blondes og Lambert og Butler. 900 medarbejdere i Nottingham og i Nantes står til at miste deres job.

    – Disse initiativer er en vigtig del af vort arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid for virksomheden, skriver direktør Alison Cooper i en meddelelse.

    – Udsigten til tab af arbejdspladser er altid beklageligt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at støtte medarbejderne og sikre, at de behandles på en fair og ansvarlig måde, skriver direktøren.

    Flere penge

    Fagforeningsmanden Chris Needham siger til BBC, at virksomheden sidste år tjente 3,18 milliarder pund, og at udflytningen til Østeuropa (Polen, red.) kun sker, for at der kan tjenes endnu flere penge.

    Imperial Tobacco har to fabrikker i Polen. En i Tarnowo Podgorne ved Poznan, og den anden i Radom.