LOT_har_fået_nøglerne_til_den_første_Boeing_Dreamliner_i_Europa_0
WARSZAWA: Polen nationale flyselskab, LOT Polish Airlines, har fyret topchefen Marcin Pirog, efter fejlslagen omstrukturering.

Marcin Pirog er fratrådt som administrerende direktør for Polens nationale luftfartsselskab LOT. Han er blevet kritiseret af Polens regering for ikke at have gennemført de fornødne besparelser i LOT.

Underskud siden 2008

Den polske stat ejer 68 procent af aktierne i LOT, der kom ud af 2011 med et underskud på 145 millioner zloty. LOT har givet underskud siden 2008, og Polen har uden held forsøgt at sælge det nationale flyselskab.

Støtte fra ejeren

Regeringen gav i denne uge tilsagn om finansiel støtte på op til en milliard zloty, hvis virksomheden vil blive slanket. Nu skal en ny direktør findes til topposten, og til at stå i spidsen for at vende selskabet underskud til overskud.

Flertal for fyring

Ifølge flere polske medier, stemte syv ud af otte bestyrelsesmedlemmer for fyringen af direktøren. Marcin Pirog nåede at være direktør for LOT i to år.