Jernbane
WROCLAW: Tre blev dræbt da et førerløst godstog styrtede ned i landsbyen Zwierzyn i det vestlige Polen.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der gik galt da seks godsvogne styrtede ned i en polsk landsby. Tre blev dræbt.

Stod på sidespor

Vognene stod på et sidespor ved en asfaltfabrik og var ikke i forbindelse med noget lokomotiv, da ulykken indtraf.

To km løbsk

Sent tirsdag aften begyndte vognene at rulle, og kørte to kilometer før de pløjede ind i stationen i Zwierzyn, og ramte nærliggende bygninger.

Tre dræbt

En 55-årig kvinde og en 75-årig mand blev dræbt i deres hjem af de løbske togvogne, mens en 18 årig pige der tilfældigt kom forbi blev ramt af en vogn. Hun kom hurtigt på hospitalet, men blev erklæret død ved ankomsten.

Otte mennesker blev kvæstet.