Valuta:100 PLN koster 172,91 DKK
Lørdag 17 november 2018

Tre mænd arresteret for bomber mod politibiler

Tre mænd blev taget på fersk gerning, da de forsøgte at anbringe bomber under politibiler. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
112WARSZAWA: Polsk politi har arresteret tre mænd på fersk gerning, da de monterede bomber under to politibiler.
Af: Anna Werenberg
26. maj 2016 - 9:57

Tre mænd på 35, 31 og 17 år blev mandag arresteret i Polens hovedstad Warszawa, umiddelbart efter, at de havde placeret sprængladninger under to politibiler på en politistation i Warszawa.

Det fortalte polsk politi og anklagemyndigheden onsdag.

Fra anarkist-miljøet

De tre mænd nægter sig skyldige og har nægtet at udtale sig. De er alle tre blevet varetægtsfængslet i tre måneder.

- Vi ved, at de har forbindelse til et ekstremt anarkistisk miljø, fortalte Mariusz Mrozek fra Warszawas politi ved onsdagens pressekonference. Politiet kender ikke mændenes motiver, eftersom de ikke har villet udtale sig i sagen.

Under overvågning

Politiet havde informationer om de tre mænds planer og overvågede politistationen i Warszawa-Wlochy, hvor en stor politistyrke lå klar, da de tre mænd mandag morgen dukkede op med de hjemmelavede sprængladninger.

Mændene blev anholdt, efter at de var begyndt at montere bomberne under politibilerne.

Kunne ødelægge bilerne

Bomberne var lavet af to beholdere med flydende sprængstoffer og materiale til at antænde det.

- De ville uden problemer kunne have ødelagt politibilerne, sagde Mrozek fra Warszawas politi.

De tre mænd risikerer op til otte års fængsel.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 17. november 2018
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
-2 °C

I dag, 17. november 2018
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
3 °C

I dag, 17. november 2018
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
0 °C

I dag, 17. november 2018
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
0 °C

I dag, 17. november 2018
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
2 °C