Den_nye_Lublin_Airport_lufthavn_i_Polen_polennu
LUBLIN: De polske byer Lublin, Radom og Gdynia åbner alle nye lufthavne i løbet af det næste år.

Inden 2013 går på hæld, vil Polen have tre nye lufthavne. En i Lublin, en i Radom og en i Gdynia, der ligger tæt ved Gdansk.

Lublin er klar

Byggeriet af lufthavnen i Lublin, i det sydøstlige Polen, er allerede færdigt, og blev godkendt af myndighederne den 30. oktober.

Flyveklar i december

De første flyvninger til Lublin ventes at begynde allerede i december.

Wizz Air vil tilbyde forbindelse til London (Luton) og Ryanair vil flyve til og fra Dublin, Liverpool og London (Stansted).

Gdynia snart færdig

I Gdynia, som er en del af Trebyen ud til Østersøen (sammen Gdansk og Sopot), kommer den nye lufthavn til at konkurrere med Lech Walesa Lufthavnen i Gdansk, der blev udvidet i år få uger før EM 2012 i fodbold.

Anlægsarbejdet er inde i den afsluttende fase, og der er togforbindelse til lufthavnen.

Radom i efteråret

Den nye lufthavn i Radom, i det centrale Polen, ventes at blive taget i brug i løbet af efteråret 2013.

12 lufthavne

På nuværende tidspunkt er der 12 lufthavne til passagerer transport i Polen. Den nyeste er Modlin Lufthavnen ved Warszawa, der er en ny konkurrent til den internationale Chopin lufthavn.

Den nye Modlin lufthavnen har haft mere end 100.000 passagerer i de første tre måneder.