Valuta:100 PLN koster 172,11 DKK
Fredag 20 september 2019

Tre partier enige om fælles valgkamp

Talskvinden for den nye koalition Venstre (Lewica) Anna Maria Żukowska i samtale med medierne, mens de tre partiformænd Adrian Zangenberg (Razem), Robert Biedron (Forår) og Wlodzimierz Czarzasty (SLD) lytter på. Foto: Paula Drukier.
ValgWARSZAWA: En ny venstre-orienteret alliance af tre partier stiller op sammen til det kommende parlamentsvalg under navnet Venstre. Lørdag præsenterede de deres fælles program. En af partilederne er født i Danmark.
Af: Jens Mørch
24. august 2019 - 21:18

Venstre (Lewica) – en ny venstreorienteret koalition, der består af de tre partier: Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Forår (Wiosna) og Sammen (Razem), har set dagens lys. De tre vil danne et alternativ til den liberale borgerlige fløj, og til den siddende regering fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Lørdag præsenterede de deres valgløfter.

Et grønt Polen

Venstre koalitionen vil lave en grøn omstilling af Polen, der betyder et farvel til kul som afbrænding på værker og i husstandene, lige som de vil have at energiforsyningen baseres på vedvarende energikilder inden 2035.

På sundhedsområdet vil alliancen have at 7,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Polen, øremærkes til sundhedsområdet inden år 2024. Alliancen lover også, at man højest skal vente i 30 dage på en specialist, og receptpligtig medicin må højest koster 5 zloty.

Genopretning af retsstat

Venstre vil også lave en køreplan, som Polen atter kan blive genoprettet som en retsstat, ligesom alliancen vil have stoppet de omfattende, privilegerer til den katolske kirke. Der skal også være fri abort indtil 12. uge. Alliancen vil også bygge mere end en million boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i. Og så vil de tre partier have ryddet op i ansættelsesforholdene i Polen, ligesom de kræver at der indføres ligeløn for lige arbejde mellem kønnene.

Født i Danmark

Lederen af partiet Razem - Adrian Zandberg - er født i Aalborg i 1979, og rejste i 1985 med familien tilbage til Polen.

Han er medstifter af partiet, der så dagens lys for første gang forud for parlamentsvalget i 2015. Den gang imponerede den dansk fødte partiformand de polske vælgere i den afsluttende partilederrunde på TVP så overbevisende, at fra en opbakning på 0,1 procent i meningsmålingerne inden valgte, endte partiet med et resultat på valgdagen på 3,6 procent. Det var dog ikke nok, da spærregrænse i Polen for partier er på 5 procent. Når der er tale om alliancer – er spærregrænsen på 8 procent i Polen. Ved seneste valg, var der et samlet stemmespild på 18,5 procent.

De to øvrige partier er velkendte. Den Demokratiske Venstrealliance har haft statsministerposten og præsidentposten i Polen. Det tredje parti Forår, er stiftet af den tidligere borgmester i Slupsk der er erklæret homoseksuel. Han har tidligere været opstillet for SLD og den tidligere Palikot-bevægelse.

De tre partier – eller Venstre (Lewica) – opnåede 11 procent i den seneste meningsmåling.

Der er valg i Polen den 13. oktober.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
6 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
8 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Let regn

Let regn
11 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
9 °C