Tredje bedste medalje høst ved et vinter-OL

Vinter OL 2026 er slut. For polakkerne blev det til den tredje bedste medalje høst ved et vinter OL nogensinde. Skilegende Kamil Stoch på billedet var måske med til vinter-OL for sidste gang. Foto: Skijumpers/POL.

MILANO: Polen opnåede den tredje bedste medalje høst nogensinde ved et vinter-OL. Fire medaljer blev det til i alt.


Det 25. vinter OL i Italien er slut, og for Polen blev det til den tredje bedste medalje høst ved et vinter-OL nogensinde. Fire medaljer blev vundet af polakker – tre af sølv og en af bronze.

Kun i Vancouver/Canada i 2010 og i Sochi/Rusland i 2014 vandt Polen flere medaljer, i begge tilfælde seks.

Tre medaljer til 19-årig

Den nittenårige skihopper Kacper Tomasiak, den yngste polske vinter-OL-medaljevinder i historien, opnåede tre podieplaceringer. Han vandt sølv på den normale bakke, bronze på den store bakke og sølv sammen med Paweł Wąsek i duetkonkurrencen, som længe vil blive husket for en dramatisk afslutning og store mængder sne.

Den fjerde medalje blev vundet af Vladimir Semirunnij, der konkurrerede i 10.000 m hurtigløb på skøjter. Han er født i Rusland, men bor i Polen og stillede op i hvidt og rødt.

(Fortsættes under)

Polak vinder tredje medalje i skihop ved vinter-OL

Bedste medalje høst: Kun nummer 4

Tomasiak skrev sig under dette vinter-OL ind i de polske historiebøger som den fjerde atlet, der har vundet tre medaljer ved et enkelt OL. Før ham havde kun store legender gjort det; Atletikudøveren Irena Szewińska (Tokyo/Japan) 1964, svømmeren Otylia Jędrzejczak (Athen/Grækenland) 2004 og langrendsløberen Justyna Kowalczyk (Vancouver/Canada) 2010.

(Fortsættes under)

Polen udelukker to russiske skihoppere fra VM

Sjette deltagelse i vinter-OL

Skilegenden Kamil Stoch deltog for sjette gang i de olympiske lege. Den 38-årige tredobbelte olympisk guldmedaljevinder, viste tegn på succes op til OL, men var ikke god da det gjaldt. Stoch har tidligere meddelt, at det ville være hans sidste vinter-OL.

Den polske delegation ved vinter-OL i Italien bestod af 60 person, det er det næsthøjeste antal nogensinde, kun overgået af OL 2018 i (Pyeongchang/Sydkorea). Den gang deltog 62 polakker i vinter-OL.

Polen fik en samlet plads – målt på medaljer – som nummer 21 ved OL 2026.

Polen vil være vært for sommer OL 2040