Valuta:100 PLN koster 174,65 DKK
Lørdag 16 november 2019

Trods EU-dom: Polen vil forsætte samme kurs

Statsminister Mateusz Morawiecki vil granske dommen fra EU-domstolen nøje, men vil ikke ændre retning i reformarbejdet med øget indflydelse på domstolene. Foto: Adam Guz.
SocialWARSZAWA: Polen vil fortsætte med retsreformerne trods den seneste endelig dom fra EU-domstolen, der går stik imod den polske regering.
Af: Jens Mørch
7. november 2019 - 10:21

Tirsdag kom den endelig dom fra EU-domstolen om dommernes pensionsalder, ligestilling og bruddet med princippet om uafhængige domstole. Onsdag sagde statsminister Mateusz Morawiecki til det statskontrollerede nyhedsbureau PAP.

- Vi vil fortsætte med reformerne - på en måde, så de kan forstås af vores partnere i EU, men så vores domstole frem for alt bliver effektive, fordi det er, hvad vores landsmænd forventer af os, siger statsminister Morawiecki.

Regeringen vil nu nøje analysere afgørelsen og dens potentielle konsekvenser, men statsministeren understreger, at ”det polske retssystem stadig kræver meget dybtgående reformer”. Statsministeren sagde også, at den kontroversielle lov der rejses kritik af, allerede blev ændret sidste år. Et forhold EU-domstolen er opmærksom på, men som trods ændringerne fortsat ikke lever op til standarderne.

Truer uafhængighed

Dommen kommer efter at Europa-Kommissionen i slutningen af 2017 rejste sagen mod Polen for ikke at have opfyldt sine forpligtelser som EU-medlem. Dommen fastslår, at reformerne var i strid med princippet om ligestilling og politisk indflydelse, der truer domstolenes uafhængighed.

Dommen er den seneste del i en langvarig kamp mellem den polske regering og Europa-Kommissionen om de kontroversielle retsreformer, som regeringen har indført da den kom til magten i 2015. Den følger en anden dom fra EU-Domstolen i juni i år, om nedsættelse af pensionsalderen for dommere i den polske højesteret.

Artikel 7 sag

I 2017 udløste Kommissionen artikel 7 retssager mod Polen, hvilket kan resultere i, at landet får stemmeretten suspenderet. Det var første gang, at en artikel 7 sag er blevet indledt mod et medlemsland. Foreløbig tyder det på, at Polen ikke har tænkt sig at følge dommen.

Justitsminister Zbigniew Ziobro forventer, at alle de ønskede reformer at retsvæsenet er tilendebragt indenfor det næste år, uanset hvad EU mener.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 17. november 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
6 °C

I dag, 17. november 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 17. november 2019
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
7 °C

I dag, 17. november 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C

I dag, 17. november 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
7 °C