Valuta:100 PLN koster 172,11 DKK
Fredag 20 september 2019

Trump før besøg: Ophæv sanktionerne mod Rusland

Den amerikanske præsident Donald Trump har en uventet ”gave” med til sine polske værter, når han lander i Warszawa den 31. august. USA vil normalisere forholdet til Rusland, og indlemme Putin i de rige landes klub. Arkivfoto.
PolitikWASHINGTHON: Donald Trump vil have normaliseret forholdet til Rusland. Det siger han inden rejsen til Polen. Besøget i Danmark er aflyst, efter at den danske statsminister har nægtet at sælge Grønland.
Af: Jens Mørch
21. august 2019 - 6:01

Den amerikanske præsident Donald Trump vækker på ny opsigt, forundring og bekymring. Ikke mindst i Polen.

Tirsdag meddelte den amerikanske præsident nemlig, at han gerne ser Rusland tilbage i de rige landes klub, så G7-landene igen bliver til G8. Ønsket kommer kort tid før Trump besøger Polen, som hårdnakket har kæmpet for at få EU og USA til at fastholde og udvide sanktionerne mod Rusland.

Overraskende for Warszawa

Den polske ledelse har set frem til besøget med håb og store forventninger om nye sikkerhedsgarantier og flere amerikanske soldater i Polen, for at beskytte landet mod netop Rusland.
Trumps holdning til Rusland kommer derfor uden tvivl bag på regeringen i Warszawa, der har været overbevist om støtten fra USA. Ikke mindst efter at Polen har valgt at købe nye kampfly af Trump. Og timingen er ikke god for den polske ledelse.

Besøget af Trump og udsigten til nye amerikanske sikkerhedsgarantier, skulle efter planen hjælpe den polske ledelse til at blive genvalgt til oktober. Men med Trumps nye melding om at normalisere forholdet til Putins Rusland, kan besøget i stedert blive en stor belastning for Kaczynski regeringen forud for parlamentsvalget.

Obamas ide

Trump hævder ifølge nyhedsbureauet AP, at det var hans forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, som fik "den dårlige idé" at skille sig af med Rusland, fordi han følte sig udmanøvreret af præsident Vladimir Putin.

Usikkerhed om besøget

Air Force One kommer til Warszawa den 31. august. Men hvad Donald Trump skal under opholdet i Polen er enten uafklaret eller hemmeligt. Den amerikanske præsident blev oprindeligt inviteret til Westerplatte ved Gdansk til en ceremoni tidligt om morgenen den 1. september. Her skal tidspunktet og årsdagen for Anden Verdenskrigs udbrud markeres. Mens Donald Tusk var statsminister i Polen blev dagen ofte markeret og mindet med stats- og regeringsledere fra hele verden. Siden Kaczynski kom til magten i 2015, er det ikke lykkedes at tiltrække de udenlandske ledere.

Polennu.dk har været i kontakt med Præsidentpaladset i Warszawa, men her har man fortsat ikke endelig klarhed over besøget. Besøget i Gdansk kan ikke bekræftes, men sikkert er det, ifølge Præsidentpaladset, at Donald Trump skal markere udbruddet af Anden Verdenskrig i Warszawa den 1. september i løbet af dagen sammen med den polske præsident Andrzej Duda.

Konflikt med Gdansk

Den polske regering vil formentlig gerne holde den amerikanske præsident væk fra Gdansk, da centralregeringen og de lokale og regionale myndigheder i Gdansk området, er i åben konflikt. Hos de lokale myndigheder, er der heller ikke klarhed over hvem der kommer til byen 1. september.

Aflyser besøg i Danmark

Trump skulle efter sit besøg i Polen, videre til Danmark, men det bliver ikke til noget.
Natten til onsdag meddelte USA-præsidenten på Twitter, at han ikke rejser til Danmark alligevel, efter at den danske statsminister Mette Frederiksen, kategorisk har afvist at sælge Grønland.

Massiv kritik af Trump

Aflysningen af rejsen til Danmark, har udløst vrede i USA. Tidligere USA ambassadør i Moskva, Michael McFaul:

- En vanvittig, fornærmende måde at bedrive diplomati på. Husk på, at Danmark er en Nato-allieret, hvis soldater døde og kæmpede sammen med os i Afghanistan, fordi VI blev angrebet den 11. september,” skrev han.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
6 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
8 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Let regn

Let regn
11 °C

I dag, 21. september 2019
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
9 °C