Trump vil gerne til Danmark efter besøg i Gdansk

Den amerikanske præsident Donald Trump bekræftede tirsdag, at han kommer til Polen den 1. september i anledning af 80-året for begyndelsen på Anden Verdenskrig. Han sagde ved samme lejlighed også, at han overveje at kommer til Danmark efter besøget i Gdansk. Her ses præsidentens fly i Warszawa under hans besøg i 2017. Arkivfoto.


USA-præsident Donald Trump kommer til Gdansk den 1. september, hvor han skal være med til markeringen af det første tyske angreb på Westerplatte i Gdansk, der indledte Anden Verdenskrig. Det har polennu.dk tidligere skrevet, men tirsdag blev det bekræft af Trump selv ved et pressemøde i det Hvide Hus. Trump ankommer til Warszawa den 31. august om aftenen, og bliver frem til og med den 2. september.

Glæder sig til besøget

– Jeg ser frem til det (besøget, red.), jeg kan godt lide folket, sagde Trump tirsdag om polakkerne. Han sagde også, at han har et godt forhold til Polen og at han var inviteret.

LÆS  Seks polske sejlskibe til Tall Ships Races i Esbjerg

Smuttur til Danmark?

LÆS  Udsigt til fælles løsning om vindmøller i Østersøen

Men ifølge Reuter, sagde Donald Trump også, at han overvejer at komme til Danmark i samme forbindelse, når han alligevel er i området. Danmark har stor aktuel international betydning. Nordstream II gasledningen, militær deltagelse i Hormuz-strædet ved Iran, det anspændte forhold mellem USA og Tyskland og mange andre ting, som den amerikanske præsident vil tale med den nye danske regering om.

To dage i Polen

Den amerikanske præsident ankommer den 31. august om aftenen, og den 1. september skal han efter planen til mindehøjtidelighed på Westerplatte, stedet hvor det første skud der udløste Anden Verdenskrig blev affyret. Fæstningen på Westerplatte holdt stand længe mod tyskerne, og de polske soldaters ulige og stædige kamp, har gjort dem til nationale helte.

LÆS  Lech Walesa sender pris tilbage i protest

Lech Walesa og Trump

LÆS  20 danske vindmøller til Gdansk-regionen

Det vides ikke, om Donald Trump og Lech Walesa møder hinanden i forbindelse med besøget. Men de to kender hinanden fra tidligere, og Lech Walesa opfordrede tilbage i 2010 Donald Trump til at blive præsident i USA: Dengang sagde Walesa: Når jeg som almindelig elektriker kan blive præsident i et socialistisk land, så kan du som direktør også blive præsident i et kapitalistisk land, sagde Walesa til Trump. Siden har Lech Walesa dog advaret mod Donald Trumps populisme.

Da det gik op for Donald Trump at han havde vundet præsidentvalget, var en af de første der modtag en takkehilsen fra præsidenten, også Lech Walesa.

LÆS  Ny Samsø-færge kommer fra Gdansk i dag

Hvis Donald Trump kommer til København, bliver det formentlig den 2. eller 3. september. Den 6. september kommer Lech Walesa til Danmark, hvor han er æresgæst ved Golden Days Festivalen i hovedstadsområdet, der i år har fokus på 1989.

LÆS  Undersøgelse: Lech Walesa har betydet mest

Donald Trump var seneste i Polen i 2017, hvor han besøgte Warszawa og talte rosende om Lech Walesa, til store irritation for den aktuelle polske ledelse.