
KØBENHAVN: Der er turbo på grøn omstilling i Polen med havvindmølleparker. Den første vil give miljørigtig strøm til 2,5 millioner polske husstande.
Der er turbo på grøn omstilling i Polen og Danmark med havvindmølleparker. Østersøens største møllepark, der har fået navnet Baltica 2, bliver opført af polske PGE og danske Ørsted.
2,5 millioner husstande i 2027
Når havvindmølle parken står klar i slutningen af 2027, har den en kapacitet på 1,5 GW, der er nok til at forsyne 2,5 millioner polske husstande med grøn strøm. Det skriver den danske interesseorganisation; Green Power Denmark.
LINK: Polen polstrer sig mod ubehagelig energiafpresning
Men det stopper ikke her, lyder det fra branchen. Flere udbud følger, for at Polen kan gøre sig mere fri af fossile, importerede brændsler.
(Fortsættes under)
18 GW frem til 2032
Anden fase af vindmølleparken bliver på 4 GW, og udbuddet kommer senere i år – altså mere end dobbelt så stor, som den største der står færdig i 2027. Samme år sendes der yderligere 4 GW i udbud, 2 GW i 2029, 2 GW i 2031 og 0,5 GW i 2032. I alt 18 GW havvind, skriver Green Power Denmark.
Travlt i polske havne
Flere polske havnebyer har allerede nydt godt af de mange vindmøller, til land og vand. Men de mange nye planer giver ekstra travlhed i de store polske Østersøhavne, der i forvejen er i vækst. Gdynia havn vil spille en afgørende rolle, ligesom havnene i Gdansk, Szczecin og Swinoujscie også vil komme til at gøre med de mange havvindmølleparker.
(Fortsættes under)
Grund til at være superstolte
– Vi skal som industri være superstolte af, hvad der sker i Polen i øjeblikket, siger bestyrelsesformand Bartosz Fedurek fra PGE Baltica, der planlægger at idriftsætte Baltica 2 i slutningen af 2027 og Baltica 3 i 2030.
Udbygningen af havvindmølleparker og øget grøn omstilling, skal være med til at sikre Polen og andre EU-lande mod ubehagelig energiafpresning fra lande som Rusland.
LINK: Polen polstrer sig mod ubehagelig energiafpresning
Støt frie medier – begyndt med polennu.dk. Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring vores indhold. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb.
Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200 – DKK 500 – DKK 1.000 – DKK 5.000
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.