Tusindvis af fans kom ikke til sang og kampstart

    parken_polen_danmark_sikkerhed_jens_moerch_polennu

    De danske sikkerhedsfolk til landskampen Danmark – Polen var på overarbejde i Parken fredag aften, da mange polakker med billetter købt i Danmark, ikke måtte gå ind i de danske afsnit med polsk fankostume. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Kaos ved indgangene til Parken på grund af forvirring om billetter til de danske og polske afsnit.


    Tusindvis af fodboldfans kom ikke i Parken til kampstart og nationalsange ved fredagens vigtige kamp mellem Polen og Danmark. Årsagen var, som polennu.dk tidligere har skrevet om, forvirringen omkring billetterne til kampen. DBU havde ikke i fornødent omfang, taget højde for at der bor mange polske fodboldfans i Danmark.

    Hamrende ærgerligt

    – Det er hamrende ærgerligt og rigtig beklageligt, og vi er kede af det på tilskuernes vegne, siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU om situationen til Ekstra Bladet.
    De lange køer opstod ifølge Jakob Høyer, fordi et stort antal polakker havde købt billet til de danske fanafsnit i Parken.

    Internationale regler

    Ifølge Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA regler, må udeholdets fans ikke se kampen fra hjemmeholdets fanafsnit til landskampe, og de mange polakker blev derfor afvist ved indgangen til stadion. Kreative polakker og forudseende danskere, havde produceret en rød/hvis t-shirt med begge landes flag på. 5 procent af de udbudte billetter var forbeholdt polakker.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Frygt for uro ved indgangene til landskamp

    – Vi har tidligere på ugen sendt mails ud til de polske fans, der havde købt forkerte billetter, om, at de ville blive afvist.

    – Det er alle dem, der bevidst har ignoreret den advarsel, der er skyld i, at rigtig mange gik glip af starten af kampen, siger Høyer.

    25 minutter

    – Vi har fået at vide, at de fleste var kommet ind efter 25 minutter af kampen, kort efter det første mål, og det er selvfølgelig meget beklageligt, at de ikke fik hele kampen med, siger Høyer.
    DBU har endnu ikke taget stilling til eventuel kompensation.

    – Først er vi nødt til at få en ordentlig afrapportering fra vores sikkerhedsfolk, så vi er sikre på, hvad der er sket, siger Høyer til Ritzau.