
WARSZAWA: Polen er et demokrati der er styret af retsstatsprincippet og med en stærk hær og økonomi, skriver Donald Tusk før nationaldagen tirsdag.
Polen er et demokrati der er styret af retsstatsprincippet og med en stærk hær og økonomi, skriver statsminister Donald Tusk forud for den polske nationaldag – eller uafhængighedsdag – den 11. november, Den var forbudt at fejre mellem Anden Verdenskrig og frem til 1989. I dag er det en helligdag og polakkerne holder fri.
(Fortsættes under)
Stærk hær og økonomi i Europa
– Polen er forankret i Europa og den vestlige civilisation, som er solidarisk med Ukraine i landets kamp mod russisk aggression. Polen stolt og sikkert – dette er vores UAFHÆNGIGHED i dag, skrev Tusk.
Tirsdag den 11. november vil fejringen af den nationale uafhængighedsdag finde sted over alt i Polen. Hovedceremonierne med deltagelse af præsident Karol Nawrocki og hans kone vil finde sted på Pilsudski-pladsen i Warszawa. Præsidenten vil også overrække uddele medaljer og andre nationale udnævnelser. Uafhængighedsmarchen vil gå gennem hovedstadens gader. Marchen har tidligere givet anledning til sammenstød, men det er polsk politi og andre enheder forberedt på.
(Fortsættes under)
Polen genopstod i 1918
Den nationale uafhængighedsdag er 11. november 1918, hvor Jozef Pilsudski sikrede gendannelsen af Polen som nation, og senere bekræftet af Polens parlament Sejmen i 1937. Dagen blev forbudt, da Polen blev overdraget til Moskva og Sovjetunionen i 1945 efter Anden Verdenskrig.
Dagen blev ikke officielt fejret i hele perioden under kommunismen/Folkerepublikken Polen (1945-1989). Nationaldagen blev ved lov genindført i 1989 og har siden været helligdag og fridag.





