
WARSZAWA: Du er en helt, sagde Donald Tusk til den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky, da de to mødtes fredag eftermiddag.
Polens statsminister Donald Tusk sagde til den ukrainske præsident: Du er en helt. Ordene faldt fredag, da Ukraines præsident Volodymyr Zelensky mødtes med den polske regeringsleder fredag klokken 16.00.
– Vi støtter Ukraine med al vores styrke, sagde Tusk. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky takkede for støtten; han sagde også, at EU har vist lederskab ved at beslutte et lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Forhandlinger der blev afsluttet klokken 3.00 fredag morgen i Bruxelles, og der var tvivl om den polske statsminister kunne nå at mødes mens han var i Warszawa. Men det kunne han.
(Fortsættes under)
Tidligere fredag mødtes Zelensky med præsident Karol Nawrocki samt formændene for Sejmen og Senatet: Wlodzimierz Czarzasty og Malgorzata Kidawa-Blonska.
Dansk-polsk enighed

Donald Tusk sagde, at lånet først skal tilbagebetales, når Ukraine får krigsskades erstatning fra Rusland. Det danske formandskab med Mette Frederiksen i spidsen og Tusk, har været aktive i at løsningen med penge til Ukraine fra EU er faldet på plads.
– Det er angriberen, der skal betale for alt, for alle tabene, sagde Tusk. Han sagde også, at Ukraine i øjeblikket har stærkere kort på hånden end Rusland.
– Det kunne være bedre. Det kan altid være bedre og mere effektivt, men jeg er virkelig glad for, at vi i det mindste formåede at levere det, som vi lovede, sagde Tusk.
(Fortsættes under)
Du er en helt
Donald Tusk takkede også Ukraines præsident for hans personlige indsats.
– Du er en helt, ikke kun i Ukraine, men også her og for Polen, sagde Tusk.
Europa har vist lederskab
Det var også kun pæne ord til overs fra den ukrainske præsident til den polske regeringsleder:
– Du styrker Ukraine, vores soldater og civile. Jeg mener, Europa har vist lederskab, og det er ekstremt vigtigt, sagde Zelensky.
– Det er en meget stærk, stærk position. Tak fordi I støtter os, sagde Volodymyr Zelensky.



