Tusk udnævnelse har givet regeringspartiet fremgang

    Tusk_i_Gdansk_10_juni

    Statsminister Donald Tusk parti, Borgernes Platform, har fået et markant løft i målinger efter formandens udnævnelse til EU-præsident. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den første meningsmåling, efter den polske statsminister blev udnævnt til EU-præsident, viser fremgang til Borgernes Platform.


    Det store regeringsparti, Borgernes Platform, har opnået en markant fremgang, efter Donald Tusk blev valgt som EU’s næste præsident, viser første meningsmåling.

    En procent

    Ifølge meningsmålingen fra Millward Brown, ville Tusk parti opnå 31 procent af stemmerne, mens det store oppositionsparti, Lov og Retfærdighedspartiet med Kaczynski i spidsen, får 32 procent af stemmerne. I målinger før udnævnelsen af Donald Tusk, var der 10 procent forspring til Kaczynski.

    Ikke nyvalg

    Ved samme måling, blev polakkerne spurgt om der skal udskrives lynvalg. Her svarede 52 procent af de adspurgte at de er i mod et lynvalg.

    Ny statsminister

    Donald Tusk bliver på posten som formand for Borgernes Platform frem til hans tiltrædelse i december, og den tidligere sundhedsminister og nuværende formand for parlamentet, Ewa Kopacz, har partiledelsen opbakning til at blive Polens første statsminister. Det ventes at ske indenfor de næste 14 dage.

    Det næste parlamentsvalg skal senest finde sted i Polen i efteråret 2015.