Tysk udenrigsminister: Vi bør altid lytte til Polen

Polen
- Vi skal lytte til Polen og ikke begå flere fejl, sagde den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock på den internationale sikkerheds konference i München. Foto: KPRM.

MÜNCHEN: Vi bør altid lytte til Polen og ikke begå de fejl Tyskland har begået, siger den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock.


– Vi bør altid lytte til Polen og ikke begå de fejl, som Tyskland begik, som i tilfældet med Nord Stream, siger den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock. Ordene faldt, da hun blev konfronteret med den tøvende opbakning til Ukraine ved krigens start. Tysklands første donation til Ukraine var 5.000 hjelme.

– For tre år siden, da alle, især den russiske præsident, også undervurderede Europa, svarede vi: Europa skal være stærkt og modigt. Tre år senere, i dag, er vi igen i nøjagtig samme situation. Vores svar er et forenet Europa.

– Der bliver ikke fred i Europa, hvis det ikke er europæisk fred – Europa skal bruge meget mere på sit forsvar, sagde den tyske udenrigsminister.

Ledere fra verdens førende lande er samlet til sikkerheds konference i München, hvor bølgerne går højt, efter at den amerikanske præsident Donald Trump har indledt forhandling med Ruslands diktator Vladimir Putin bag om ryggen på Ukraine og det øvrige Europa.

Klar dansk tale

Statsminister Mette Frederiksen på sikkerhedskonferencen i München.

– Planen er at vinde krigen. Hvad er alternativet? – Vi skal holde fast i vores strategi, og den strategi er at vinde krigen. Det er ikke smukt, kønt eller behageligt – men det er nødvendigt. Skal vi lade Rusland bestemme over Europa i 2025? – nej, slog den danske statsminister fast med stort bifald til følge i Sydtyskland.

(Fortsættes under)

Tusk: Ukraine, Europa og USA skal arbejde sammen

Polen: USA plantede et flag i Kiev

Den nye amerikanske tilgang til Europa og krigen i Ukraine, har udløst vrede i EU-kredsen. Den franske præsident har indkaldt EU-lederne til topmøde i Paris.

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski sagde lørdag på konferencen om USA:

– Jeg vil sige tre ting til Donald Trump. Joe Biden var hans forgænger og plantede det amerikanske flag i Kiev, så USA’s troværdighed afhænger af, hvordan krigen ender.

– For det andet, hvis Putin får lov til at tage Ukraine, vil det også vise Kina, at det er muligt at annektere en oprørsk provins, så Taiwans skæbne afhænger af det.

– For det tredje er det os, europæerne, der kontrollerer Nobels fredspris, så hvis du (Donald Trump, red.) ønsker at vinde den, så må freden være retfærdig, sagde Radoslaw Sikorski.

(Fortsættes under)

USA: Forholdet til Polen har aldrig været stærkere

Sikkerhedsgarantier til Ukraine

– Ukraine havde allerede sikkerhedsgarantier, som viste sig at være tomme. Ukraine opgav sine atomvåben til gengæld for russiske garantier om grænsebeskyttelse, der skulle sikres af Frankrig, Storbritannien og Kina. (…) Der er ikke noget farligere i international politik end tomme garantier.

– Det skader både modtagerne og dem, der giver sådanne garantier. (…) Ville sådanne garantier betyde en krig med Rusland? Hvis vi ønsker at give garantier, må der være noget bag dem, sagde Radosław Sikorski, da han blev spurgt om sikkerhedsgarantier for Ukraine.

(Fortsættes under)

Nye falske anklager fra Putin om Auschwitz

Lytte til Polen: Putin er en krigsforbryder

Den amerikanske vicepræsident talte også på konferencen, og brugte anledningen til at skælde ud på Europa, og ikke nævne Ukraine med et ord.

– I Polen har vi ingen illusioner om, at den største trussel mod os, mod vores demokrati, kommer fra Rusland. Vladimir Putin er en krigsforbryder. (…) Jeg mener, at samtalen [mellem Donald Trump] og Vladimir Putin var en fejltagelse, jeg tror, det sænker moralen og legitimerer Vladimir Putin. (…) Men når Donald Trump siger, at det er nødvendigt at tænke på europæiske soldater i forhandlinger, skal det tages i betragtning. (…) Jeg tror, at den nuværende situation skyldes, at Europa ikke har handlet, som det burde i årevis, det har nydt godt af fredsdividenden alt for længe. (…) I Polen har vi haft en lov, der garanterer 2 procent af BNP til forsvar i årevis, fordi vi er bange nok for det, sagde Radosław Sikorski. Han mener også, at vi i Europa har taget for let på sikkerhedsrisikoen ved ikke at øge omkostningerne til forsvar.

Forsvarsminister Storbritannien

Den britiske forsvarsminister sagde blandt andet:

– Hvis Ukraine taber, vil omkostningerne være meget højere. (…) Vi brugte i gennemsnit 77 procent af BNP under den kolde krig, så vi skal ikke tro, at en afslutning på krigen nu vil reducere omkostningerne, sagde den britiske forsvarsminister David Lammy på sikkerhedskonferencen.

TV2 - Polen sender kampfly til Ukraine. Statsminister, forsvarsminister og chefredaktør. 20 mar 2023

LEDER: Donald Trump er en gave til Europa

Lytte til Polen eller ej! polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.