Tysker sejrede i cykelløbet Polen Rundt

Polen Rundt
Det var tyskeren Marco Brenner der sejrede i cykelløbet Polen Rundt, der sluttede søndag. PR-foto.

KRAKOW: Tyske Marco Brenner sejrede i cykelløbet Polen Rundt der blev kørt for 83. gang. Polens præsident var også med.


Tyske Marco Brenner sejrede i cykelløbet Polen Rundt. Brenner, der kører for det schweiziske Tudor team, blev nr. syv på søndagens enkeltstart, og sikrede sig på den måde den samlede sejr i regnskabet efter de syv dage.

LINK: Mere om emnet her – Cycling World

(Fortsættes under)

Cykelløbet Polen Rundt skudt i gang for 83. gang

Syv etaper

Søndag sluttede den 83. udgave af Polens største cykelløb. Polen Rundt blev kørt over syv etaper. Den italienske sprinter Jonathan Milan vandt de tre første etaper i massespurter. Det blev til to schweiziske etapesejre ved henholdsvis stortalentet Jan Christen og til tempoeksperten Stefan Küng på søndagens afsluttende enkeltstart. Desuden vandt hollandske Bart Lemmen og franske Louis Barré henholdsvis fjerde og sjette etape. Løbet blev kørt fra nord til syd med tidskørslen kørt med udgangspunkt i den imponerende saltmine i Wieliczka.

(Fortsættes under)

Polsk sejr på klassisk Tour de France-stigning

Tysk triumf uden etapesejr

– Det var en perfekt dag for mig. Jeg vidste, at jeg havde en kæmpe mulighed – hvis alt gik godt, var det inden for rækkevidde at vinde den samlede klassement. Jeg kendte mit potentiale fra tidligere; selvom det er faldet lidt i de senere år, har jeg igen i år lagt en masse arbejde i enkeltstartscykeltræning. Jeg er begejstret for, at alt faldt perfekt sammen i dag, forklarede vinderen af Polen Rundt 2026 efterfølgende. Brenner formåede altså at vinde løbet uden at vinde en etape undervejs.

Andreas Kron fra Uno-x Mobility blev bedste dansker i klassementet som nr. 13. Inden sidste etape var han på ottendepladsen.

Præsidenten kiggede forbi

Til stede ved præmieoverrækkelserne efter løbet var Polens præsident Karol Nawrocki. Det har været en fast tradition, siden præsident Lech Walesa. Mere end 100.000 fans fulgte løbet live fra vejkanten, mens det også har været muligt at se løbet live på EuroSport og flere andre TV-kanaler i i alt 65 forskellige lande. Dog ikke i Danmark, hvor danskerne i stedet kunne følge Tour de France for kvinder.

LINK: Mere om emnet her – Cycling World

Polsk andenplads i kvindernes Tour de France