Tyskland afviser krav om erstatning for Anden Verdenskrig

Erstatning
Tyskland afviste tirsdag det officielle krav om erstatning for Anden Verdenskrig til Polen. Tysklands udenrigsminister Annalena Barbock tirsdag i Warszawa hos sin polske kollega, udenrigsminister Zbigniew Rau .Foto: Sebastian Indra/KPRM.

BERLIN: Tyskland har afleveret et svar til Polen, hvor det tyske udenrigsministerium afviser krav om erstatning for Anden Verdenskrig.


Tyskland har nu formelt afvist Polens krav om krigserstatning og fastholder at spørgsmålet er lukket. Tyskerne nu betragter sagen som lukket.

I september krævede den polske Kaczynski-regering milliarder fra Tyskland i krigsskadeserstatning fra Anden Verdenskrig i perioden fra 1939 til 1945. I oktober blev kravet fremsat i en diplomatisk note.

(Artiklen fortsætter under)

Kaczynski kræver milliarder i krigsskadeserstatning

Erstatning fastholdes

– Ifølge den tyske regering forbliver spørgsmålet om erstatning og kompensation for krigstab lukket, og den tyske regering har ikke til hensigt at indlede forhandlinger om denne sag, skrev Polens udenrigsministerium i en kommentar lige efter. Ifølge vores kilder i Polen, vil regeringen nu rejse spørgsmålet internationalt, formentlig gennem blandt andet FN. Det polske krav kommer efter, at EU har lukket for pengene til Polen indtil landet lever op til sin forpligtelser med blandt andet pressefrihed og retsstaten.

Allerede i september afviste den tyske kansler Olaf Scholz ideen om at betale erstatning til Polen. Dengang sagde han, at spørgsmålet allerede er afklaret gennem aftaler. Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock sagde sidste år i Warszawa, at:

– Tyskland indrømmer sit historiske ansvar, men spørgsmålet om erstatning er lukket set med den tyske regerings øjne, sagde den tyske udenrigsminister dengang.

Gav afkald på erstatning

Berlin-regeringen oplyser, at Polens kommunistiske regering gav afkald på landets krav på erstatning allerede i 1950’erne, og at aftalen er genbekræftet af efterfølgende regeringer. Det afvises af Kaczynski-regeringen.

Cirka 17 procent af Polens befolkning blev dræbt under den nazi-tyske besættelse i Anden Verdenskrig, den højeste andel for noget land. De fleste polske byer blev reduceret til murbrokker, og polsk kulturarv blev stjålet eller ødelagt.

Tyskland nedbrændte de byer de forlod, da nederlaget nærmerede sig for Tyskland og Adolf Hitler.