Tyve lig gravet op under sti ved kirkegård i Warszawa

    Powazki_Miltary_kirkegaard_Warszawa

    De tyve skeletter blev fundet under en asfalteret gangsti på Powazki Militære kirkegård i Warszawa. Foto: Powazki Military.

    LÆS  Warszawas attraktioner gør klar til varm kulturnat

    WARSZAWA: Polske arkæologer og historikere har gravet ligene af 20 polakker op under en asfalteret sti ved en militær kirkegård.

    LÆS  Rekord mange besøgte Museum for Warszawa-opstanden

    Den seneste uge har polske eksperter gravet 20 lig op ved Powazki Militære kirkegård i Warszawa. Ligene blev fundet under en asfalteret gangsti.

    Fortsat fra sidste år

    Udgravningerne er en fortsættelse af et arbejde der begyndte sidste sommer. Formålet er at finde resterne af modstandsfolk fra Anden Verdenskrig, og de polakker der kæmpede mod kommunisterne efter besættelsen. Det er især polakker der blev henrettet under kommunismen i Polen i perioden fra 1948 og frem til 1956, der søges efter.

    LÆS  Gratis cykler til de studerende i Warszawa

    Alene i 2012 fandt teamet frem til resterne af 117 savnede modstandsfolk.

    National indsats

    Historikere og arkæologer arbejder sammen i projektet, og det nationale institut for National Erindring (IPN), står bag.

    LÆS  Foreløbig rapport om nødlanding i Warszawa torsdag

    Professor Krzysztof Szwagrzyk, der er leder af projektet, siger til Polsk Radio, at der alene mandag blev fundet seks skeletter i en massegrav, hvor de var smidt tilfældigt.

    Helte fra Anden Verdenskrig savnes

    Takket være DNA-test kan mange af ligene identificeres. Eksperterne leder især efter Witold Pilecki, der meldte sig selv for at blive spærret inde i Auschwitz, for at kunne berette om rædslerne i udryddelseslejren. Han slap levende derfra igen, men blev henrettet af den Røde Hær da han kom til det kommunistiske Polen.

    LÆS  Verden tager afsked med Wajda i Warszawa og Krakow

    Også lederen af den polske undergrundshær (AK) general Emil Fieldorf, er blandt de polske helte, som teamet håber på at finde.

    LÆS  Legia Warszawa videre i Europa League trods nederlag