WROCLAW: 431 skoler lukket og 3.044 uddannelsessteder er omfattet af oversvømmelserne. Midlertidige skoler opbygges.
3.044 skoler og andre uddannelsessteder er berørt af de omfattende oversvømmelser i Polen. 431 af dem er lukket, oplyser undervisningsminister Barbara Nowacka på et møde i den nationale krisegrupper, der koordinerer indsatsen i forbindelse med de store vandmængder.
431 uddannelsessteder
Ud af de 431 uddannelsessteder der er lukket, ventes det at 200 af dem hurtigt kan stå klar igen efter mindre renoveringer. I mellemtiden arrangeres der ”grønne skoler” – i det fri, som et tilbud indtil skoler og andre uddannelsessteder kan genåbne.
– Nogle af dem er ødelagt eller fuldstændig ødelagt. Vi er klar til at støtte genopbygningen så hurtigt som muligt, siger Nowacka. Ministeren mener dog, at det især er de studerende, der har brug for hurtig hjælp.
Næsten en halv million elever ramt
Oversvømmelserne og lukningerne påvirker undervisningen af cirka 412.000 elever.
– Vi er naturligvis klar til at tage målrettede handlinger for at hjælpe alle dem, der er ofre for oversvømmelser så hurtigt som muligt og så effektivt som muligt, siger undervisningsministeren efter møde i krisestyringsgruppen, hvor også statsministeren og forsvarsministeren er med.
– Vi er parate til at organisere grønne skoler for alle børn, der får brug for det og, som er ofre for oversvømmelserne, siger Nowacka. Ministeren fortalte også, at det polske jernbaneselskab PKP vil give gratis transport til børn i grønne skoler, og de lokale regeringer vil sørge for indkvartering og mad på de midlertidige uddannelsessteder.
Byen Sopot har netop modtaget 60 elever fra de oversvømmelsesramte områder. De skal foreløbig undervises i to uger i kystbyen.