WARSZAWA: Polens udenrigsminister Radek Sikorski retter nu et skarpt angreb på præsidenten og beskylder ham for at lamme den polske udenrigs-tjeneste.

Den polske præsident Lech Kaczynski’s manglende vilje til at underskrive vigtige dokumenter, ikke mindst udnævnelser af nye ambassadører, har nu fået den polske udenrigsminister Radek Sikorski til at rette et åbent angreb på den polske præsident.

100 underskrifter

– Underskrifterne er en betingelse for at vi kan komme videre, sagde Radek Sikorski til den polske tv-kanal TVP, og tilføjede at de manglende underskifter lammer den polske udenrigstjeneste.

– Samtidig appellerer udenrigsministeren endnu engang til, at præsidenten omgående underskriver omkring hundrede diplomatiske udnævnelser, som allerede er besluttet af Sejmen og Senatet.

Ballade on FN-ambassadør

– Polens repræsentation i FN hovedkvarteret i New York er blevet unødig forsinket, fordi præsidenten begyndte at blande sig i processen og tale med kandidaterne, selv om hans indsats kun bør være af formel karakter (som med Dronningen i DK, red.), sagde Radek Sikorski til TVP.