Selvbestaltede – men dog velorganiserede – russiske politibetjente laver check-point på Krim i Ukraine. Foto: Anonym.
SEVASTOPOL: Udenrigsministeriet i Polen har besluttet at lukke det polske konsulat på Krim i Ukraine, og beder polakker om at forlade den ukrainske halvø.
Lørdag har Polens udenrigsministerium meddelt, at det polske konsulat i den ukrainske havneby Sevastopol på Krim lukker. Sevastopol er også russiske base for Middelhavs-flåden, der har lejet sig ind i en årrække, efter aftale med den nu afgåede ukrainske præsident.
Forlad Krim
Udenrigsministeriet meddeler, at den ustabile sikkerhedssituation i Krim og især omkring Sevastopol, gør det for farligt for polakker at være i området. Derfor opfodrer ministeriet også til, at alle polakker der opholder sig på Krim, omgående forlader området.
Beskyldninger mod Polen
Kilder oplyser overfor polennu.dk, at polakker chikaneres groft på Krim, og det er udløst af beskyldninger fra Putin om, at Polen står bag balladen i Kiev. Der har været flere tilfælde af grov chikane mod polakker på Krim, og enkelte voldsepisoder. Det er disse rapporter, der har fået udenrigsministeriet til at bede polakker forlade Krim.
Odessa klar
Opgaverne fra det polske konsulat på Krim, vil blive overtaget af generalkonsulatet i havnebyen Odessa ud til Sortehavet.