Udstilling om polsk børnesagsforkæmper i Hillerød

    portletResources

    En udstilling i Hillerød er inspireret af Janusz Korczak (1878-1942), den polsk-jødiske børnelæge og forfatter, der kæmpede for børns rettigheder. PR-foto.


    HILLERØD: International kunstudstilling om den polske børnesagsforkæmper Janusz Korczak på Hillerød Bibliotek.


    På Hillerød Bibliotek åbner i dag en udstilling med titlen, Ret til at være barn, der sætter fokus på børn og deres rettigheder. Udstillingen er en hyldest til Janusz Korczak (1878-1942), den polske børnelæge og forfatter, der hele sit liv kæmpede for bedre livsvilkår for børn. Udstillingen præsenterer værker fra Polen, Danmark, Sverige, USA og Slovenien.

    Internationalt samarbejde

    Udstillingen viser forskellige forestillinger om det gode barneliv. Billederne, der er skabt af kunstnere, studerende og børn, er tidligere præsenteret i Krakow, New York og Stockholm. Udstillingen fortsætter frem til den 26. marts.

    Polsk pioner

    Janusz Korczak var en polsk-jødisk læge, samfundsaktivist, pædagog, forfatter og journalist. Han er verdenskendt for sit pædagogisk system, som han skabte på basis af sit arbejde med børn. Korczak anses for at være en pioner inden for børns rettigheder. FN’s Børnekonvention er baseret på hans ideer om børnerettigheder.

    Død i et gaskammer

    Korczak drev to børnehjem for fædreløse jødiske børn i Warszawa. Han nægtede at forlade ghettoen og de 192 børn fra børnehjemmene og blev sammen med dem lige til døden i et gaskammer i Treblinka. Han er blevet et af symbolerne på Holocaust, og hans liv og død er beskrevet i mange bøger og film.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Hillerød Bibliotekets hjemmeside
    Eksternt link: Janusz Korczaks hjemmeside på engelsk