UEFA sætter pris på billetter til EM i Polen og Ukraine

    em_billetter_kommer_til_at_koste_mellem_225_og_4500_kroner

    Billetterne til EM 2012 er endnu ikke trykt. På billedet ses billetter fra EM 2008 i Østrig og Schweiz. Foto: UEFA.


    KIEV: Billetterne til EM i fodbold bliver sat til salg 1. marts. Prisen bliver på mellem 225 og 4.500 kroner.


    Om lidt under en måned begynder salget af billetter til Europamesterskaberne i fodbold 2012 i Polen og Ukraine.

    Prisen for billetterne kommer til at ligge mellem 30 og 600 euro (cirka 225 og 4.500 kroner).

    Det oplyste det europæiske fodboldforbund tirsdag på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kiev.

    31 EM kampe

    Turneringen omfatter i alt 31 kampe, som spillet i perioden 8. juni til 1. juli i otte byer i de to lande.

    I alt er der 1,4 millioner billetter til kampene, men cirka en fjerdedel er på forhånd reserveret til sponsorer, VIPere og gæster fra den internationale fodboldverden, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Særlig billetportal

    UEFA har oprettet en særlig billetportal. Allerede nu kan fodboldfans oprette en konto på portalen. Salget vil finde sted mellem 1. og 31. marts i år.

    UEFA forventer, at efterspørgslen langt vil overstige udbuddet af billetter. En lodtrækning vil senere afgøre, hvem de heldige bliver, der får billetterne.

    EKSTERNT LINK: UEFAs billetportal