Ukraines præsident i Polen: Dårligt nyt for Moskva

Det er dårligt nyt for Moskva, sagde Polens præsident efter mødet med sin ukrainske kollega i Warszawa fredag. Foto: Marek Borawski, KPRP.

WARSZAWA: Polen tog fredag imod den ukrainske præsident i den polske hovedstad. Mødet er dårligt nyt for Moskva, siger den polske præsident.


Mødet fredag mellem den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky og Polens Karol Nawrocki er dårligt nyt for Moskva, sagde den polske præsident efter mødet i Warszawa ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

(Fortsættes under)

Ukraines præsident er inviteret til Polen fredag

Dårligt nyt for Moskva

– Det er bestemt godt for Polen, for Kiev og for hele vores region, og det er dårligt nyt for Moskva, sagde præsident Karol Nawrocki efter mødet. Han sagde også, at de russiske angreb på Ukraine begyndte lang tid før 2022.

– Rusland ødelægger den internationale orden med sine handlinger, krænker folkerettens principper og har påvirket destabiliseringen af de politiske systemer i mange år, sagde Nawrocki og tilføjede at det har man længe vidst i Polen. Han mindede også om, at Polen og mange andre europæiske lande har været mål for hybridangreb, herunder droneangreb og angreb på infrastruktur.

(Fortsættes under)

Præsident og regering: Ingen aftale uden Ukraine og Polen

Præsident og regering enig

Præsidenten sagde, at Polen støtter sanktioner mod Rusland i alle diplomatiske fora og et angreb på den såkaldte skyggeflåde, der fragter russisk olie trods sanktioner. Han forsikrede, at Polen støtter bestræbelserne på at overføre russiske indefrosne aktiver til Ukraine.

– Vi støtter også diplomatisk pres. Jeg gør det personligt som Polens præsident, men den polske regering gør det også, sagde Nawrocki.

(Fortsættes under)

Polens præsident: Ukraine skal optages i NATO

Ukrainsk tilfredshed

Den ukrainske præsident var positiv efter dagens møde med sin polske kollega. Det er ingen hemmelighed, at den polske præsident har været mindre begejstret for støtten til Ukraine end den polske regering, men det er der ifølge den ukrainske præsident lavet om på. Efter mødet sagde han, at mødet var meget positivt.

– Jeg ser frem til en ny fase af forbindelserne med Polen, sagde Zelensky efter mødet.

(Fortsættes under)

Polens præsident stopper hjælp til Ukraine

Polen har brugt 4,91 procent af sit BNP på militær og humanitær støtte til Ukraine og ukrainerne, oplyser præsidentpaladset ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

Flere møde

Den ukrainske præsident mødtes også med den polske statsminister Donald Tusk samt formændene for Sejmen og Senatet. Volodymyr Zelensky er inviteret til at tale i det polske parlament, og vil derfor snart være tilbage i Warszawa.

USA-ambassadør med hård kritik af præsident