
WARSZAWA: Ungarns regeringschef på sin første rejse til Polen. Det er Peter Magyar første udlandsrejse siden han afløste Viktor Orban.
Ungarns regeringschef på sin første rejse til Polen. Allerede da Ungarns nye premiereminister blev valgt, sagde han at det første udenlandske besøg vil være i Polen. Tirsdag ankom han til Krakow, hvorfra turen er gået videre i tog til Warszawa. Onsdag fortsætter turen til Gdansk, hvor den ungarske regeringsleder skal mødes med Lech Walesa. Klokken 16.00 vil Donald Tusk og hans ungarske kollega, gå ned gennem hovedgaden – Dluga Street – i Gdansk for at hilse på polakkerne.
(Fortsættes under)
Regeringschef på sin første rejse til Polen
Peter Magyar sagde ved ankomsten, at de polsk-ungarske relationer skal vende tilbage til det høje niveau, der var engang. Det er med henvisning til hans forgænger Viktor Orban, der grundet hans forbindelser til Rusland, var i unåde i Warszawa.
– Jeg er glad for, at vi vil føre samtaler på højt niveau, og at de polsk-ungarske relationer kan vende tilbage til det høje niveau, de plejede at være på, sagde Magyar.
Peter Magyar delegation
Den ungarske regeringsleder har seks ungarske ministre med på sin rejse til Polen. Tre af dem ankom sammen med Magyar tirsdag. Det er udenrigsminister Anita Orbán, minister for sociale relationer og kultur Zoltan Tarr, samt minister for transport og investering David Vitezy.
Onsdag er der møde i Warszawa med statsminister Donald Tusk, præsident Karol Nawrocki samt formændene for Polens to parlamenter – Sejmen og Senatet – Włodzimierz Czarzasty og Małgorzata Kidawa-Błońska. Herefter fortsætter turen til Gdansk.
(Fortsættes under)
Fyret ambassadør
Mandag meddelte Ungarns udenrigsminister Anita Orbán at den ungarske ambassadør i Polen, Istvan Ijgyarto, der har været ambassadør siden den 30. oktober 2024, er blevet afskediget.
– En ny æra kræver en ny tilgang. Derfor har jeg besluttet at tilbagekalde den ungarske ambassadør i Warszawa, fordi jeg mener, at den fornyede retning for vores udenrigspolitik bør repræsenteres af en ny repræsentant, som vil kunne fremme den troværdigt og konsekvent i den kommende periode, skriver udenrigsministeren.

