Universitet får navn efter myrdet Gdansk-borgmester

Ved dagens navnereception, blev der også afsløret et maleri af den tidligere elev, kollega og borgmester Pawel Adamowicz. På billedet ses rektor for Gdansk Universitet, professor Jerzy Piotr Gwizdala og borgmesteren i Gdansk, Aleksandra Dulkiewicz. Privatfoto.

GDANSK: Universitetshøjskolen i Gdansk har fredag skiftet navn til Pawel Adamowicz Universitetet, opkaldt efter byens tidligere borgmester (1998-2009). Han blev overfaldet under et velgørenhedsshow for et år siden mandag. Han døde af sine kvæstelser dagen efter.


Universitetshøjskolen ved Gdansk Universitet, har fredag taget navnet Pawel Adamowicz Universitetet. Den formelle navngivning fandt sted fredag med rektor for Gdansk Universitet professor Jerzy Piotr Gwizdala og afløseren som borgmester i Gdansk, tidligere viceborgmester Aleksandra Dulkiewicz.

I forbindelse med dagens markering, blev der afsløret et maleri af den tidligere elev, kollega og borgmester.

– Vi føler at det er en naturlig pligt at navngive skolen til ære for den afdøde borgmester i Gdansk, hr. Paweł Adamowicz. Det er en hyldest til vores respekterede og elskede elev og medarbejder, men også til de værdier, han satte pris på; ideen om social service, patriotisme og kærlighed til vores eget lille hjemland, Pomorskie-regionen, sagde professor og rektor Jerzy Piotr Gwizdala fredag.

Et år siden

Navngivningen finder sted tæt på årsdagen for overfaldet på Pawel Adamowicz ved Polens største velgørenhedsshow, hvor han døde dagen efter af sine kvæstelser. Det var den 13. januar sidste år. Efter fem timers operation måtte lægerne give op. Pawel Adamowicz blev erklæret død den 14. januar.

Student og medarbejder

Universitetshøjskolen er en del af Gdansk Universitet, der gør unge menneske studieparate. Pawel Adamowicz var elev på Universitetshøjskolen da han var ung, lige som han har været ansat i flere funktioner, herunder som underviser.

Pawel Adamowicz var borgmester fra 1998 til han blev myrdet i 2009.

 

Ved dagens navnereception, blev der også afsløret et maleri af den tidligere elev, kollega og borgmester Pawel Adamowicz. På billedet ses rektor for Gdansk Universitet, professor Jerzy Piotr Gwizdala og borgmesteren i Gdansk, Aleksandra Dulkiewicz. Privatfoto.