
RIYADH: Uofficielt: Polske medier skriver, at der bliver et topmøde mellem præsidenterne fra USA og Rusland. Russisk talsmand afviser.
Uofficielt: Polske medier skriver med henvisning til Blomberg, at der bliver et møde mellem Vladimir Putin og Donald Trump i Riyadh. Det er det eneste konkret, der foreløbig er sluppet ud fra amerikansk side, i de første amerikansk-russiske forhandlinger i Saudi-Arabien.
Afvises af talsmand
Repræsentanten for den russiske delegation, Yuri Ushakov, siger dog, at det er usandsynligt.
– Vi har brug for et tæt samarbejde mellem delegationerne fra begge lande. Vi er klar til dette, men det er stadig svært at tale om en specifik dato for mødet mellem de to ledere, siger Vladimir Putins rådgiver Yuri Ushakov, der er rådgiver for den russiske præsident, til russiske TASS.
Rådgiveren siger, at mødet var vellykket, og at parterne havde en seriøs diskussion om alle spørgsmål.
– Vi blev bare enige om, at vi ville tage hensyn til den anden sides interesser. Men samtidig vil vi udvikle bilaterale relationer, fordi både Moskva og Washington er interesserede i det, siger Ushakov.
(Fortsættes under)
Uofficielt: Afslutning af krigen 9. maj
Det amerikanske udenrigsministerium meddelte, at Marco Rubio og Sergey Lavrov er blevet enige om at oprette teams til at arbejde for at afslutte krigen i Ukraine så hurtigt som muligt.
Ifølge andre kilder, har den amerikanske præsident Donald Trump en ide om, at en fredsaftale skal præsenteres inden påske. Den russiske præsident Vladimir Putin, ønsker at en aftale skal præsenteres den 9. maj, årsdagen for Den Røde Hærs sejr efter indtog i det østlige Europa.
polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.