kritik_af_det_nordiske_hus_i_Krakow
KRAKOW: Lav leje til huset, der blandt andet rummer Danmarks konsulat, vækker kritik.

På attraktiv adresse i den polske by Krakow ligger Nordens Hus.

Bygningen rummer blandt andet det danske og det svenske konsulat og den lokale afdeling af Scandinavian Polish Chamber of Commerce.

Kritik af kontrakt

En repræsentant for regionen Malopolska, Kazimierz Czekaj, rejser nu kritik af Nordic Houses lejekontrakt.

I avisen Gazeta Wyborcza kalder han huslejen for den fireetager høje bygning for “urimelig lav”.

Hovedsæde for et firma

Kazimierz Czekaj siger, at Nordic House har fået gode vilkår, fordi huset skal bruges til at fremme erhversmæssigt og kulturelt samarbejde meller de nordiske lande og Malopolska Regionen.

Men huset fungerer i realiteten som hovedsæde for et privat firma, mener han.

Kontrakten er overholdt

Danmark og Sveriges Honorære Konsul i Krakow, Janusz Kahl, siger til Krakow Post, at kontrakten bliver overholdt.

Nordic House har været ramme om adskillige møder, udstillinger og foredrag, siger han til avisen.

20 års leje

Janusz Kahl flyttede sit firma til huset i 2002, hvor han indgik en kontrakt med regionsregeringen om 20 års leje.

– Vi har brugt to millioner zloty på at renovere hele bygningen.

Janusz Kahl siger, at Polens Antikorruptions Bureau (CBA) har undersøgt sagen uden at finde uregelmæssigheder.