Valuta:100 PLN koster 174,36 DKK
Mandag 21 oktober 2019

USA-ambassadør baner vej for visum-frie rejser

Den amerikanske ambassadør Georgette Mosbacher får æren for, at processen for at polakker kan opnå visumfrie rejser til USA nu er sat i gang. Ambassadøren har tætte relationer til den tidligere polske præsident Lech Walesa, som både ambassadøren og den amerikanske præsident Donald Trump betegner som en stor polsk helt. Foto: Maciej Kosycarz.
USAWARSZAWA: Fredag meddelte Det Hvide Hus, at processen for at polakker kan rejse til USA uden visum i 90 dage, er sat i gang. I Polen håber man at kunne rejse på påskeferie til USA næste år uden visum.
Af: Jens Mørch
5. oktober 2019 - 14:01

Fredag oplyste Det Hvide Hus, at processen for at polakker kan få samme rettigheder som andre europæere ved rejser til USA, er igangsat.
Det er den amerikanske ambassadør i Polen, Georgette Mosbacher, der har presset på overfor den amerikanske præsident Donald Trump. Ambassadøren er meget kritisk overfor Kaczynski-regeringen, og har flere gange truet med skarpe reaktioner overfor indskrænkninger i de frie mediers muligheder.

Presset til at opgive retssag

Ambassadør Georgette Mosbacher fik Polen til at aflyse en retssag mod tv-stationen TVN24 sidste år. Hun er også en nær ven af den tidligere præsident Lech Walesa, som Kaczynski-regeringen mener er en forræder. Donald Trump havde da også insisteret på en gensyn med Lech Walesa, hvis ikke han havde aflyst sin rejse til Polen – og Danmark i begyndelsen af september.

Ikke sikkert

At visum-processen nu er blevet indledt, betyder ikke, at polakkerne nu er sikre på visum frie rejser til USA, som det ellers fremgår af flere polske medier. Men processen er sat i gang og skal nu blandet andet godkendes i Kongressen. Det skønnes at kunne tage mellem 3 og 6 måneder, får ordningen tidligst kan få virkning for polakkernes rejser.
Hvis ordningen gennemføres, betyder det at polakker tjekkes grundigt ved indrejse til USA, og visumordningen gælder alene erhvervsbesøg og turistrejser i op til 90 dage.

Enighed i USA

Den amerikanske ambassadør har også gjort det helt klart overfor Kaczynski-regeringen, at overgreb på domstolene og de frie medier kan få konsekvenser for Polen. Hun sagde i foråret, at alle i USA – demokrater og republikaner – og præsidenten – alle var enige om, at det demokratiske fundament skal holdes intakt.

Lech Walesa chikanerier

Georgette Mosbacher har også kritiseret den polske regering for chikanerierne mod Lech Walesa, og da direktøren for Lech Walesas aktiviteter, Adam Dominski blev overfaldet af en ukendt gerningsmand efter chikanerier mod Lech Walesa i Warszawa i midten af september, ønskede ambassadøren Dominski god bedring, og opfordrede den polske regering til at øge sikkerheden omkring Polens eneste Nobel Fredsprismodtager.

LÆS MERE
Det Hvide Hus: Meddelelse om visa proces for polakker (engelsk)

Polen er et af de få tilbageværende EU-lande, der ikke har visumfri indrejsemulighed til USA.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
12 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
13 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
12 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
12 °C