USA flytter soldater og udstyr fra vigtig base

USA flytter
USA flytter soldater og udstyr fra vigtig base for luftforsvaret, men de bliver i Polen forsikrer statsminister Donald Tusk. Det bekræftes af den øverstkommanderende for US Army i Europa. Foto: MON.

JASIONKA: USA flytter soldater og militært udstyr fra base, der er et vigtigt knudepunkt i Polen for luftforsvaret.


USA flytter soldater og militært udstyr fra basen i Jasionka tæt på Rzeszow, der er knudepunkt for hjælpen til Ukraine. Det er kommandøren for U.S. Army Europe & Africa, der kommer med beskeden, som tidligere er annonceret.

(Fortsættes under)

USA og NATO garanterer støtte til Polen

USA flytter soldater rundt i Polen

– Det er en del af en bredere strategi for at optimere amerikanske militæroperationer, forbedre støtten til allierede og partnere og samtidig øge effektiviteten, hedder det fra den amerikanske øverstbefalende i Europa.

Han forklarer også, at flytningen er et resultat af måneders vurderinger og planlægning, der er sket i samarbejde med Polen og andre NATO-allierede.

– Jasionka, under ledelse af Polen og NATO-lande, vil fortsat blive brugt til at yde militær bistand til Ukraine, hedder det i meddelelsen.

Tusk: Ikke færre USA-soldater i Europa

Tirsdag siger statsminister Donald Tusk til mediet Onet:

– Tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra lufthavnen i Jasionka blev annonceret og vurderet med os for mange uger siden. Det her er ingen overraskelse. Amerikanerne advarede os om dette og forsikrede os, at soldater, der trækkes tilbage fra Rzeszow-området, fortsat vil være stationeret i Polen, og det betyder ikke en reduktion af amerikanske styrker i Polen eller Europa, siger Donald Tusk.

Siden fuldskala invasion

US Army ankom til Jasionka-lufthavnen nær Rzeszow, da Rusland indledte sin fuldskala krig mod Ukraine i 2022. Siden da har Jasionka været et vigtigt og centralt logistikcenter for leverance af udstyr fra vestlige lande til Ukraine. Stedet har afgørende betydning for luftforsvaret, og er base for de amerikanske Patriot-systemer, der de seneste måneder er blevet aflastet af systemer fra Tyskland og Norge.

NATO-fly over Polen efter nye russiske angreb

Troværdige informationer og nyheder er vigtige i disse tider med store forandringer. Styrk et frit medier, der siden 2008 har leveret gratis nyheder til danskerne og Danmark om Polen på dansk.

Støt polennu.dk med DKK 200,00 eller 500,00. Du kan også sende valgfrit beløb via Mobile Pay på +45 23 43 59 05.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark